Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

Forfatter: G. Rung

År: 1877

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 132

UDK: 551.5

Efter C.F.E. Bjørling "Om Vindarnes Lagar"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 156 Forrige Næste
48 denne Verdensdel, og dette Ørkenbælte fortsættes igjennem Arabien, det indre Persien, Bukhariet og Mongoliet, kun afbrudt af Ægypten, som i Virke- ligheden kun er at betragte som en vidtstrakt Oase, der vandes af Nilens aarlige Oversvømmelser. At det i Asien gjør en Bøjning imod Nord, beror paa Forhold, som vi senere sknlle komme tilbage til. Til Klimaet i det indre Afrika Syd. for Ækvator kjendes endnu kun Lidet. Vist er det imidlertid, at stræng Tørke ofte hersker paa disse uhyre Høj- sletter, og de mere end fire Tusend Kvadratmil store Kally-Harry-Stepper yde et tilstrækkeligt Bevis paa S.O.-Passatens hærjende Evne. Et endnu bedre Bevis frembyder Avstraliens Fastland, som, skjønt det paa alle Sider er omgivet af Hav, næsten inde- slutter lutter øde Sletter. I den ny Verden derimod, modvirker selve Formen af Fastlandet Ørkenernes Opkomst. Dog træffes ogsaa her Spoi’ dertil; mod Nord i Kalifor- nien, mod Syd i la Plata. Den næsten fuldkomne Mangel paa Regn i Perus Kystland har sin Aarsag deri, at S.O.-Vinden paa Vejen over Andesbjærgene afgiver sin Vandmængde lige til den sidste Draabe. Modsætningen imellem Passatvindenes og det stille Bæltes Omraade er ligesaa skarp over Laudet som paa Havet, idet den rigelige Regn indenfor det sidstnævntes Gebet er Ophav til en uhyre rig Plantevæxt, men sædvanligvis ogsaa til et særdeles usundt Klima. Paa disse Breddegrader ligge Steder, der ei'e lige saa ilde berygtede i sanitær Henseende