Om Vindforholdene 1877

77 paa Grund af Ti’ykkets Formindskelse og afkøles mere og mere; en bestandig større Mængde Vand- damp afgives, og saaledes dannes disse tætte Sky- masser, som midt paa Dagen frembringe et tykt Mørke under sig og paa lang Afstand se ud som en tæt, truende Banke. For et øvet Øje forkynder, som bekjendt, allerede denne i det Fjærne ved Horisonten opstigende Sky væg, at en Orkan nærmer sig. Denne Støtte rejser sig til en meget betydelig Højde, ofte til sandsynligvis mere end to Mil; thi man har kunnet iagttage den ude paa Havet i mere end 50 Mils Afstand. Samtidig udbreder den sig ogsaa til alle Sider, uden Tvivl paa Grund af, at den opstigende Luft i de højere Luftlag flyder ud til Siderne. Ved visse, skjønt sjældne Tilfælde viser der sig i denne mægtige Skystøtte en Aabning, en Slags lodret Udhuling midt over selve Centrum; man har nemlig undertiden, idet selve dette pas- serede forbi, set et kortvarigt Glimt af Solen, imedens tunge Skyer vare lejrede rundtomkring. Ved saadanne Tilfælde danner den opstigende Strøm sandsynligvis, saa at sige, ikke en massiv, men en hul Cylinder; Luften hæver sig ikke over hele Overfladen, men blot i Periferien, som begrænser det midterste Rum. De i de højere Regioner i alle Retninger radierende Strømninger forhindre derpaa denne Aabning i at lukke sig. Men hvoraf kommer det, at Vinden i Cyklonerne, ligesom i vore af Byger ledsagede Storme, ikke blæser i en jævn kontinuerlig Strøm, men i uregel-