Om Vindforholdene 1877

87 ja undertiden endog over 780 ram. Indenfor denne saakaldte Maximumsregion hersker i Almindelighed smukt og klart Vejr med stærk Varme om Som- meren og stræng Kulde om Vinteren; Vindene ere svage og ubestemte, som oftest beroende paa lokale Anledninger; dog vise de mindre svage, og navnlig de ved Maximumets Grænse, en Tilbøjelighed til at blæse ud fra dette, ud imod Egne med lavere Lufttryk, men dog sædvanligvis ikke i en større Vinkel med Isobarerne end saaledes, at en Person, som tænkes staaende med Vinden i Ryggen, har det høje Lufttryk paa sin højre Haand, det lave paa sin venstre. Forøvrigt er det, idetmindste foreløbig, vanske- ligt at opstille almengyldige Regler for slige Maxima. Det smukke Vejr er mindre lovbundet end det Modsætning. Snart hviler det høje Lufttryk, be- grænset af meget uregelmæssige Konturer, over det sydvestlige Evropa, hvor det da ofte holder sig temmelig længe, maaske paa Grund af et vist Sammenhæng med Vendekredsens nedstigende Strøm; snart strækker det sig kileformigt frem over Evropa, navnlig ofte fra N. eller N.Ø. Af langt større Vægt og Interesse for os ere de Egne, hvor det modsatte Forhold finder Sted, der hvor Barometret staar lavest, undertiden endog nede paa 720mtn, ja selv 715mm, med et Ord Mini- mumer egionerne. . Allerede med ringe Øvelse faar over ere optrukne med en fuld Streg, de under 760 derimod punkterede.