Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger
Forfatter: G. Rung
År: 1877
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 132
UDK: 551.5
Efter C.F.E. Bjørling "Om Vindarnes Lagar"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
Vindens Retning og Linien fra Midtpunktet til
Stedet den samme som i Figuren. En Person, som
vender Ryggen imod Vinden, har altsaa altid det
laveste Lufttryk noget foran sig tilvenstre.
Alene dette Forhold er tilstrækkeligt til at bevise
synoptiske Korts overordentlig store Betydning for
Erhvervelsen af en Totaloversigt over Vejrforholdene.
Saa paalidelig er den nævnte Lov, at man ved
Isobarernes Form ogsaa for de Dele af Kortenes
Omraade, hvorfra der ikke findes Observationer,
med næsten fuldstændig Sikkerhed kan slutte sig
til den Vindretning, der hersker paa disse Steder.
Ganske vist kan der finde Undtagelser Sted fra
denne Regel; Vinden kan undertiden synes at blæse
næsten lodret imod Isobaren, ja det kan endog
hænde, at den trækker sig udad, altsaa bovt fra
Minimumet. Aarsagen til slige tilsyneladende eller
virkelige Undtagelser kan være meget forskjellig.
Det kan hænde, at Vindretningen er bleven galt
angiven af Observator, eller at der har indsneget
sig Fejl ved Telegraferingen; den hyppigste Aarsag
til slige Uregelmæssigheder i Vindretningen er
imidlertid de lokale Forhold, Terrænets Beskaffenhed
og Sligt. Thi ude paa Havets frie Overflade ere
slige Afvigelser langt sjældnere end inde paa Fast-
landet, og det er ogsaa i de fleste Tilfælde kun de
svage Vinde, der fremvise saadanne; de stærke
lade sig ikke saa let bøje af fra deres normale
Retning.
Efter hvad man finder, bevæger Luften sig
altsaa i det Hele taget i Kredse eller Spiraler