Om Vindforholdene 1877

89 Vindens Retning og Linien fra Midtpunktet til Stedet den samme som i Figuren. En Person, som vender Ryggen imod Vinden, har altsaa altid det laveste Lufttryk noget foran sig tilvenstre. Alene dette Forhold er tilstrækkeligt til at bevise synoptiske Korts overordentlig store Betydning for Erhvervelsen af en Totaloversigt over Vejrforholdene. Saa paalidelig er den nævnte Lov, at man ved Isobarernes Form ogsaa for de Dele af Kortenes Omraade, hvorfra der ikke findes Observationer, med næsten fuldstændig Sikkerhed kan slutte sig til den Vindretning, der hersker paa disse Steder. Ganske vist kan der finde Undtagelser Sted fra denne Regel; Vinden kan undertiden synes at blæse næsten lodret imod Isobaren, ja det kan endog hænde, at den trækker sig udad, altsaa bovt fra Minimumet. Aarsagen til slige tilsyneladende eller virkelige Undtagelser kan være meget forskjellig. Det kan hænde, at Vindretningen er bleven galt angiven af Observator, eller at der har indsneget sig Fejl ved Telegraferingen; den hyppigste Aarsag til slige Uregelmæssigheder i Vindretningen er imidlertid de lokale Forhold, Terrænets Beskaffenhed og Sligt. Thi ude paa Havets frie Overflade ere slige Afvigelser langt sjældnere end inde paa Fast- landet, og det er ogsaa i de fleste Tilfælde kun de svage Vinde, der fremvise saadanne; de stærke lade sig ikke saa let bøje af fra deres normale Retning. Efter hvad man finder, bevæger Luften sig altsaa i det Hele taget i Kredse eller Spiraler