Det Menneskelige Stemmeorgan

4 vil det ikke kunne undgaas, at der nævnes en eller anden anatomisk Betegnelse, saasom Lunger, Stemme- baand, Svælg og Lign.; disse Dele ere i hvert Fald kjendte af Navn. Hvorledes disse Dele iøvrigt ere byggede og hvor- ledes de styres igjennem Nerve- og Muskelvirksomhed, det kan være Sangeren fuldstændig ligegyldig, da Kjendskabet dertil hverken gjør fra eller til med Hensyn til hans Sangkunst. Men de rent mekaniske Forhold tror jeg, at Enhver vil kunne forstaa, og det er en. Fremstilling af disse — altsaa uden at der tyes til anatomiske Kundskaber —, der skal være Gjenstand for en Del af det foreliggende Arbejde. For bedre at kunne illustrere disse Forhold, og for at gjøre den røde Traad, der gaar igjennem Spørgs- maalet, synlig, vil jeg vælge til Sammenligning Noget, der kan förstaas af alle og som let kan demonstreres. Lad os benytte Violinen til at vise hvad det kommer an paa. Naar man vil fremkalde en Tone paa dette Instru- ment, maa man først have en Kraft; denne findes i Violinbuen. Denne maa virke paa Noget; dette Noget er Strengen paa Violinen, der ved at stryges med Buen sættes i Svingninger; alt eftersom Strengen er tynd eller tyk og er mere eller mindre spændt fremkommer der en højere eller dybere Tone. Hvis vi nu stryge paa en Streng, der er udspændt mellem to faste Punkter, f. Ex. mellem vore Tænder og vor Haand, vil der ganske vist, ligesom naar man