Det Menneskelige Stemmeorgan

i et Hovedrør, der betegnes som Luftrøret; dette naar omtrent fra Brystkassens øverste Del op til det Sted, hvor, som ovenfor berørt, Stemmebaandene have deres Plads. Samtidig med at Luften nu uddrives med større Kraft end den, vi benytte til det regelmæssige Aandedræt, sker der ved Muskelvirksomheden en Spænding af Stemmebaandene, saa at de nærmes til hinanden. Luften sætter dem nu i Svingninger, hvorved der fremkaldes en Tone; dennes Højde eller Dybde afhænger af Stemmebaandenes Spænding, og vi have altsaa her det samme Forhold som paa Violinen, hvor Tonens Højde eller Dybde afhang af Strengens mere eller mindre spændte Tilstand. Det 2det Led i Tonedannelsen, det svingende Legeme, have vi saaledes fundet i Stemme- fa a a n cl e n e. Tilbage staar som den 3die og ikke mindst vigtige Betingelse for den hørlige, levende, Tones Dannelse at paavise, hvor vi have Resonnantsbunden, Sang- bunden, Klangbunden eller Resonnantsrummet; for Kortheds Skyld benytte vi nu Ordene „Resonnants- rum“ eller „Sangbund/4. Det er ovenfor fremhævet, at en Tone hverken bliver hørlig eller faar Liv, medmindre de Svingninger, hvoraf den bestaar, forplantes til et Rum, hvori de samles til et Hele og hvorfra de atter bringes ud til Omverdenen. Medens Forholdet ved vort Exempel, Violinen, var temmelig simpelt, forsaavidt som vi dér kun havde at gjøre med ét Rum, nemlig det af Violin-