Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

Forfatter: L. Holst

År: 1863

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 184

UDK: 334 Hol gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 196 Forrige Næste
137 Værdi, og der har ikke været Anledning for Deeltagerne til at sætte sig i større Gjæld for at tilveiebringe de til Driften nødvendige Kapitaler, da disse i Reglen ikke vilde være betydelige. Kombinationen af Arbeidet spiller her en mindre Rolle, oftest gjør Haandværkeren sit Pro- dukt heelt færdigt, eller ialfald gjælder dette dog om de væsenligere Dele deraf. Eenheden i Ledelsen behøver derfor ikke at være saa stræng eller Disciplinen saa haard som i en Fabrik. Til Forretningsfører kræves ikke nogen særligt uddannet eller overlegen Personlighed, da de Hverv, som paahvile ham, ere temmelig simple og eensartede. Og dog have selv indenfor Haandværkernes Kreds de producerende Associationer kun været faa i Tallet. De, som have gjort de bedste Forretninger, have været le- dede af en enkelt Mand, som ved sin Energi har be- hersket de Andre og ikke følt sig som Forretningsfører, men som Herre*). Men det kan ikke nægtes, at der i det *) Uagtet Huber er en ivrig Ven af de producerende Associationer og antager, at de ville omdanne hele den økonomiske Virksomhed (og redde Verden i Forening med den indre Mission og Absolutismen), vil man dog kunne finde slaaende Beviser herpaa i hans »Reise- briefe«. En af de meest blomstrende Associationer i Paris, As- sociation des menuisiers en fauteuil, var aldeles ukjendt under dette Navn, men benævnedes Association Antoine, og Mr. Antoine beherskede den aldeles. Vel fandtes der Bestemmelser om Valg o. s. v., men alt dette var efter Antoines egen Yttring kun en fafon de parler; det fulgte af sig selv, at kun han kunde være Gerant. Da der opstod Uenighed, maatte Minoriteten træde ud, og Antoine vedblev at staae i Spidsen for Foreningen. See »Reisebriefe« 1 S. 228 IF og F. Passy »Lefons d'Écoiioinie poli- tique J, S. 429. Noget Lignende gjaldt »L’Association Remquet«, en Forening af Bogtrykkere, ogsaa opkaldt efter sin Stifter, Pianofortemagernes Association o. s. v., see første Deel af Hubers »Reisebriefe« S. 210. Ogsaa Mr. Smithies, som spillede en stor Rulle hos Rochdale-Pionererne, gjør efter Hubers Skildring