Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling
Forfatter: L. Holst
År: 1863
Forlag: P.G. Philipsen
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 184
UDK: 334 Hol gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
137
Værdi, og der har ikke været Anledning for Deeltagerne
til at sætte sig i større Gjæld for at tilveiebringe de til
Driften nødvendige Kapitaler, da disse i Reglen ikke
vilde være betydelige. Kombinationen af Arbeidet spiller
her en mindre Rolle, oftest gjør Haandværkeren sit Pro-
dukt heelt færdigt, eller ialfald gjælder dette dog om de
væsenligere Dele deraf. Eenheden i Ledelsen behøver
derfor ikke at være saa stræng eller Disciplinen saa haard
som i en Fabrik. Til Forretningsfører kræves ikke nogen
særligt uddannet eller overlegen Personlighed, da de Hverv,
som paahvile ham, ere temmelig simple og eensartede.
Og dog have selv indenfor Haandværkernes Kreds de
producerende Associationer kun været faa i Tallet. De,
som have gjort de bedste Forretninger, have været le-
dede af en enkelt Mand, som ved sin Energi har be-
hersket de Andre og ikke følt sig som Forretningsfører,
men som Herre*). Men det kan ikke nægtes, at der i det
*) Uagtet Huber er en ivrig Ven af de producerende Associationer
og antager, at de ville omdanne hele den økonomiske Virksomhed
(og redde Verden i Forening med den indre Mission og Absolutismen),
vil man dog kunne finde slaaende Beviser herpaa i hans »Reise-
briefe«. En af de meest blomstrende Associationer i Paris, As-
sociation des menuisiers en fauteuil, var aldeles ukjendt under
dette Navn, men benævnedes Association Antoine, og Mr. Antoine
beherskede den aldeles. Vel fandtes der Bestemmelser om Valg
o. s. v., men alt dette var efter Antoines egen Yttring kun en
fafon de parler; det fulgte af sig selv, at kun han kunde
være Gerant. Da der opstod Uenighed, maatte Minoriteten træde
ud, og Antoine vedblev at staae i Spidsen for Foreningen. See
»Reisebriefe« 1 S. 228 IF og F. Passy »Lefons d'Écoiioinie poli-
tique J, S. 429. Noget Lignende gjaldt »L’Association Remquet«,
en Forening af Bogtrykkere, ogsaa opkaldt efter sin Stifter,
Pianofortemagernes Association o. s. v., see første Deel af Hubers
»Reisebriefe« S. 210. Ogsaa Mr. Smithies, som spillede en
stor Rulle hos Rochdale-Pionererne, gjør efter Hubers Skildring