Universets Undere
1. Bind

 UNIVERSETS UNDERE ;.a'- -v' -il ■ Efter nogen Tids For- løb, f. Eks. naar Faren er overstaaet, opgiver Kuglefisken sin flegma- tiske Slikken Solskin og presser med sin kraf- tige Svælgmuskulatur Luften ud gennem Mund og Gællespalter. Dens Legeme antager atter sin normale, lang- strakte Fiskeform, me- dens den samtidig syn- ker ned i dybere Vand- lag og gaar over til aktiv Bevægelse. Hales den op paa et Skibsdæk,udstøder den en ejendommelig gurg- lende Lyd, omtrentsom den, man hører, naar man stikker en tom, aaben Flaske ned i Van- det og lader den fylde sig. Samtidig udspiler Dyret sine Pigge og puster sig op af alle Kræfter, indtil det naar sin fulde Ballonstør- relse, og denne Form bevarer Fisken som bekendt endnu efter at kuglefisken. være død, hvorfor saa Fotograferet en face, saa stærkt oppustet, at den vil vende sig- om paa Ryggen og drive godt SOKD. alle de Kuffle- om paa Overfladen med Bugen opad. _ . ° nsk, Søfolk bringer med sig hjem »fra Varmen«, er fuldt opblæste.-----------Dyret kaldes ogsaa »Papegøje- fisk« efter de næblignende Tænder, hvormed Munden er væbnet. Disse Tænder er i Virkeligheden selve Kæberne, som er hærdnede ved en Emaillebelægning og er saa skarpe og stærke, at de kan overklippe en solid Kobbertraad. Et andet aktivt Forsvarsmiddel mente Charles Darwin at opdage paa sin Jord- omsejling, da han ovre under Brasiliens Kyst iagttog en levende Kuglefiske-Art, der, idet man tog den, udsvedte en sej, smukt karmoisinrød Vædske, som varigt farvede Papir og Elfenben. Saa alsidigt og fortrinligt er disse Dyr da udrustede af Naturen, at det ikke er at undres over, at de har vid Udbredelse og stor Artsrigdom.