Universets Undere
1. Bind

NÆSEHORNSFUGLENS FÆNGSEL 93 NÆSEHORNSFUGLENS FÆNGSEL AF de mange ekstravagante Luner, hvormed Tropeverdenens Fugleliv overrasker jlX. os, er Næsehornsfuglene et af de besynderligste. Allerede deres Ydre er aparte; — men det har dog sit Sidestykke i Sydamerikas Tukaner. Hvad derimod er gan- ske enestaaende i den hele kendte Fugleverden, er disse Fugles Udrugningsforhold, som er i den Grad fantastiske, at de første Meddelelser derom modtoges med yderst mistroiske Smil og Skuldertræk som noget, man vilde binde de europæiske Viden- skabsmænd paa Ærmet. Næsehornsfuglene — der jo er let kendelige paa deres kolossale, ofte med et »Horn« prydede Næb — er en ude- lukkende tropiskFa- milie, der omfatter et halvt Hundrede Arter. Sit Hoved- kvarter har Fami- lieni Ostindien; men desuden træffes den i de tilgrænsende Dele af den austral- ske Øverden og i Afrika. Det er store Fugle, paa indtil halvanden til to Me- ters Længde, og selv de mindste Arter er henved en halv Me- ter lange, hvoraf jo rigtignok Næb og Hale udgør en væ- sentlig Del. Stærke Kontraster gør sig hyppigt gældende i deres Farvetegning, f. Eks. hvide, røde eller orange Toner ved Siden af dybt sorte, næsten fløjls- agtige Farver. Det uforholdsmæssigt store Næb og dets barokke »Horn« el- ler Hjelm er, med en enkelt Undta- gelse, mere eller mindre luftfyldt, og da der desuden er DEN RØDE NÆSEHORNSFUGL. Denne indiske Art er — formoder man — identisk med Sagnets »Fugl Fønix«. Dens Næb og høje Hjelm skinner ildrødt.