Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
96 UNIVERSETS UNDERE sit Næb værger sig mod paatrængende Besøg, naar Hannen ikke er i Nærheden. Til Opførelsen af Fængselsmuren benytter Parret i Forening sin egen Gødning, hvori der som Regel blandes Jord og Træsmuld, og hvortil der vistnok yderligere tilsæt- tes klæbrigt Spyt eller opgylpede Vædsker. Først naar denne lidet appetitlige Til- muring er færdig, og kun det lille Glughul er tilbage, lægger Hunnen Æg, og hun forbliver nu i Cellen, indtil Ungerne er flyvefærdige. Sit frivillige Fangeliv benytter DEN SORTE NÆSEHORNSFUGL. Denne afrikanske Art har baade Fjerkam og et mægtigt, hjelmlig-nende »Horn«, hvis Væg-t dog betydelig- formindskes ved mange luftfyldte Rum i dets Indre. Kun Hannen er sort; Hunnen er kastanjebrun. hun til at fælde sin Fjerdragt, saa at hun straaler i forynget Skønhed, naar hendes Hus- bond ved Tidens Fylde ned- bryder Fængselsmuren og sæt- ter hele sin Familie paa fri Fod. Skulde den Ulykke ind- træffe, at Hannen omkom for- inden, vilde Indespærringen kunne blive yderst skæbne- svanger for Familiens over- levende Medlemmer, thi ind- vendig fra kan de som Regel ikke komme til at brække Mu- ren ned. Moderen og hendes Unger maatte da lide Hun- gersdøden, hvis der ikke — hvad man virkelig har iagt- taget — herskede saa stærk Samfundsfølelse mellem Næ- sehornsfuglene, at Naboer i saa Tilfælde traadte hjælpen- de til og befriede Enken og de Faderløse efter først, indtil Befrielsens Time slaar, at have skaffet dem deres rigelige Ud- komme. Dette bestaar i denne Periode især i Frugt, og da det ikke er smaa Portioner, hvor- om det drejer sig, vil man ind- rømme, at er Indespærringen end ikke nogen egentlig mor- som Tid for den unge, rugende Moder, saa har hun det dog forholdsvis godt under sit trygge og magelige dolce far niente, sammenlignet med Gemalen, der uaflade- lig maa være paa Farten for at skaffe nok til Familiens Underhold. Den arme Fyr bliver da ogsaa saa medtaget, at der efter endt Opfostring af Kuldet ikke er stort andet end Skind og Ben tilbage. Saa Stillingen som Æ^gtemand i Næsehornsfuglens Familie er ikke absolut misundelsesværdig! —- Gennemgaar han en Afmagringskur, er imidlertid det stik, modsatte Tilfældet med hans Viv og med de forslugne Unger, der bliver saa fede, at de, saa længe Huden endnu er nøgen, tynd og gennemsig- tig, som Wallace siger: »snarere ligner en Geléklump, hvorpaa der er sat Hoved