Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
UNIVERSETS UNDERE
sit Næb værger sig mod paatrængende Besøg, naar Hannen ikke er i Nærheden.
Til Opførelsen af Fængselsmuren benytter Parret i Forening sin egen Gødning, hvori
der som Regel blandes Jord og Træsmuld, og hvortil der vistnok yderligere tilsæt-
tes klæbrigt Spyt eller opgylpede Vædsker. Først naar denne lidet appetitlige Til-
muring er færdig, og kun det lille Glughul er tilbage, lægger Hunnen Æg, og hun
forbliver nu i Cellen, indtil Ungerne er flyvefærdige. Sit frivillige Fangeliv benytter
DEN SORTE NÆSEHORNSFUGL.
Denne afrikanske Art har baade Fjerkam og et mægtigt, hjelmlig-nende »Horn«,
hvis Væg-t dog betydelig- formindskes ved mange luftfyldte Rum i dets Indre.
Kun Hannen er sort; Hunnen er kastanjebrun.
hun til at fælde sin Fjerdragt,
saa at hun straaler i forynget
Skønhed, naar hendes Hus-
bond ved Tidens Fylde ned-
bryder Fængselsmuren og sæt-
ter hele sin Familie paa fri
Fod.
Skulde den Ulykke ind-
træffe, at Hannen omkom for-
inden, vilde Indespærringen
kunne blive yderst skæbne-
svanger for Familiens over-
levende Medlemmer, thi ind-
vendig fra kan de som Regel
ikke komme til at brække Mu-
ren ned. Moderen og hendes
Unger maatte da lide Hun-
gersdøden, hvis der ikke —
hvad man virkelig har iagt-
taget — herskede saa stærk
Samfundsfølelse mellem Næ-
sehornsfuglene, at Naboer i
saa Tilfælde traadte hjælpen-
de til og befriede Enken og de
Faderløse efter først, indtil
Befrielsens Time slaar, at have
skaffet dem deres rigelige Ud-
komme. Dette bestaar i denne
Periode især i Frugt, og da det
ikke er smaa Portioner, hvor-
om det drejer sig, vil man ind-
rømme, at er Indespærringen
end ikke nogen egentlig mor-
som Tid for den unge, rugende Moder, saa har hun det dog forholdsvis godt under
sit trygge og magelige dolce far niente, sammenlignet med Gemalen, der uaflade-
lig maa være paa Farten for at skaffe nok til Familiens Underhold. Den arme Fyr
bliver da ogsaa saa medtaget, at der efter endt Opfostring af Kuldet ikke er stort
andet end Skind og Ben tilbage. Saa Stillingen som Æ^gtemand i Næsehornsfuglens
Familie er ikke absolut misundelsesværdig! —- Gennemgaar han en Afmagringskur,
er imidlertid det stik, modsatte Tilfældet med hans Viv og med de forslugne Unger,
der bliver saa fede, at de, saa længe Huden endnu er nøgen, tynd og gennemsig-
tig, som Wallace siger: »snarere ligner en Geléklump, hvorpaa der er sat Hoved