Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
UNIVERSETS UNDERE
og Ben, end en rigtig Fugl«. — At faa Fingre i Moderen og dens fede Unger er ikke
nogen let Sag. Med Naturfolks sædvanlige Snildhed forstaar dog de Indfødte paa
Borneo at komme ud over Vanskeligheden ved at banke haarde, spidse Bambus-
stykker ind i Redetræets Stamme, fastbinde en lang Bambusstang til deres Yder-
ender og saaledes konstruere en interimistisk, men særdeles brugbar Trappestige.
Selv efter at være naaet op til Reden, er Efterstræbernes Besværligheder dog ikke
»TVEHORNEDE« NÆSEHORNSFUGLE.
Hjælmen eller Hornet ovenpaa det hvidgule Næb er rødt, orange og sort. Hos den øverste,
paa de ostindiske Øer levende Art er Hornet fremad rettet, hos den anden, forindiske Art
opadkrummet.
forbi, thi Moderen for-
svarer sig og sit Af-
kom til det yderste,
og de Hug og Stød,
hun langer ud gennem
Fængselsvinduet, er
ingenlunde blide. Har
man imidlertid faaet
Muren brudtigennem,
er hun for saa vidt
nem at faa fat i, som
hun i Rugningstiden
er ude af Stand til at
flyve. Som omtalt be-
nytter hun jo Fangen-
skabet til et grundigt
Fjerskifte og gør der-
for nu under Fældnin-
gen et yderst deran-
geret Indtryk, nøgen
og kvabset og i mere
eller mindre Negligé,
som hun er.
Naar man ser hen-
de i denne lidet krigs-
beredte Tilstand, for-
staar man først til-
falde, hvorfor hun saa
beredvillig har forsa-
get Verden og ladet
sig indemure i et Cel-
lefængsel. Kun dér kan
hun, og med hende Afkommet, med nogenlunde Sindsro lade Livets Kampe rase
udenfor Cellens faste Mure. — Saaledes afgiver ogsaa en tilsyneladende saa gaade-
fuld Kaprice som Næsehornsfuglens Fangeliv en ny Illustration til den i Naturen
raadende Hensigtsmæssighed og store Tillæmpningsevne.
Men det vidunderlige i Næsehornsfuglenes Liv er ikke udtomt hermed. Man har
nemlig opdaget, at den eksemplariske Ægtemand ikke overrækker sin Mage hendes
Føde uden videre Omsvøb, men i en pæn lille Pakke, og at han til Madpapir be-
nytter fine Hinder, der beklæder Maven indvendig. Disse løsnes, gylpes op og af-
leveres svøbt om Frugterne, hvorpaa hele Posen med Indhold glider ned i Hunnens
Mave. Ogsaa den klæbrige Vædske, hvormed Redemurens Materiale bindes sam-