Universets Undere
1. Bind

 UNIVERSETS UNDERE LYSENDE PADDEHATTE og Nisserne, er der intet i denne Skildring, der naar ud over Virkelighedens Grænse. Vi kan HVID YOKOHAMA-HANE. Japanernes særlig-t foretrukne Varietet. Fjerene er snehvide, Øjne og- Ansigt røde, Næb og- Fødder gyldentg-ule. 104 Yokohama’en har et grønligt Skær. Meget smuk er den hvide Varietet, hvis Fjer dr agt er snehvid, medens Ansigtet og Øjnene er skin- nende røde og Næb og Fødder gyldentgule. Dog — det er ikke Farverne, men de mæg- tige Halefjer, der i vore Øjne først og fremmest gør dette Produkt af et barokt og ensidigt Race- valg saa ejendommeligt. Et eksotisk Lune, ud- klækket i et Land, hvor saa meget andet fore- kom os forunderligt. LIGNER disse Billeder ikke Illustrationer til > et H. C. Andersensk Eventyr eller Fantasier af en Louis Moe frem for naturhistoriske Fi- gurer i en Artikel om noget saa prosaisk som Paddehatte, — denne Pariakaste i Plantever- denen, overskygget af solbenaadede, blomster- prangende Frænder.--------Eller man mindes den hollandske Forfatter van Eedens stemnings- fulde Natur-Eventyr »Den lille Johannes«: »-------Af den fugtige Jord, mellen Mos og visne Blade skyder pludselig, paa en gaadefuld Maade, Paddehattenes Skikkelser op ... . Det er Skovens underlige Drømmebilleder. Paa raadne Træstammer ses smaa, hvide Knopper med sorte Spidser, som var de brændt. Nogle kloge Mennesker siger, at det er en Slags Svampe. Men Johannes fik noget andet at høre: »Det er Lys, der brænder i stille Efteraarsnæt- ter, — saa sidder Nisserne ved Siden af og læ- ser i smaa Bøger«. — Det lærte Snerlealf ham paa saadan en stille Efteraarsdag . . .«. Og se- nere: »Da Natten var faldet paa, og Træernes Skygger flød sammen til et dunkelt Hele, fort- sattes Skovens hemmelighedsfulde Liv .... Over alt saa Johannes skinnende Lys; de svæ- vede mellem det mørke Løv, dansede i smaa Spring langs med Jorden, og hist henne saas et pragtfuldt straalende Skær, der lignede et Glædesblus. »Hvad er det for et Baal?« spurgte Johannes, »det brænder dejligt«. »Det er en trøsket Træstamme,« sagde Snerle Alf.«------