Universets Undere
1. Bind

LYSENDE PADDEHATTE 105 alle paa mørke Sommeraftener se de samme Lys i vore egne Skove — St. Hans- billernes bevægelige »Lygtemænd« og den trøskede Træstammes stille »Glædes- blus«. Og kommer vi til Tropeskoven med dens »Ildfluer« og store, lysende Padde- hat-Svampe, bliver Skuet endnu mere eventyragtig! — og dog ikke mindre virke- lighedstro. Men vi vil i denne Artikel se bort fra de lysende Insekter og udelukkende holde os til Paddehattene. Og lad os foreløbig nøjes med at besøge vore egne Skove, — bedst en Aften i Som- merens sidste Halv- del, naar Efteraarets Bebudere, Paddehat- tene, begynder at stikke deres Hoveder op over Mulde og titter beskedent frem fra raadne Træstød, der helst endnu skal have bevaret lidt Fug- tighed fra de sidste Regnskyl. Sparker vi til en saadan gammel, sort og mør Træstub, saa den splintres i man- ge Stykker, kan det hænde, at den i sam- me Nu forvandles til en herlig Lyskaska- de, et Fyrværkeri, hvor hver eneste Stump Træ, der fly- ver ud til Siderne, er en Raket, som — i TROPISKE LYSENDE PADDEHATTE. Deres Lys kan være saa stærkt, at man kan læse en Bog- derved. Modsætning til de sædvanlige Raketter — bliver ved at ligge og lyse, efter at den er falden ned paa Jorden. Hele Skovbunden rundt om Stubben er da med eet som illumineret af det gaadefulde Lys. Tager vi en af Raketterne med hjem, kan den endnu Natten igennem vedblive at lyse i vort mørke Værelse eller ude i Haven, men Lysstyrken aftager, og næste Nat vil den — selv om Træstumpen har været anbragt under Forhold, der kom Skovbundens saa nær som muligt — være meget svag. Efter et Døgns Forløb er Lysevnen oftest fuldstændig ophørt. Og tilbage har vi kun et ganske ordinært Stykke trøsket Træ, som vi ligegyldigt kaster bort. Universets Undere. 14