Universets Undere
1. Bind

INDLEDNING UNIVERSETS UNDERE! De to Ord rummer som i en Kerne hele dette Værks Ide. — Universet — det er jo ikke blot det Sandskorn i det uendelige Verdensrums Vrimmel af Kloder, som vi kalder: vor Jord; men det er til- lige Sol, Maane og alle Stjerner, som vi ser glide taust, matematisk nøjagtigt ad deres fjerne Himmelbaner, og hvis Natur Astronomen søger at udforske gennem Kikkert, Spektralanalyse og minutiøse Beregninger. Hans Forskninger stiller os Ansigt til An- sigt med Universets vældige Storhed, aabner et Perspektiv udefter, saa svimlende endeløst, at vore Sanser og vor Tanke endnu, trods Aarhundreders Forskning, kun er undervejs mod Maalet — det Maal, vi aldrig helt vil naa; thi for hver teknisk For- bedring af Kikkerten og for hver ny Erobring af ukendte Kloder anes der jo andre, endnu fjernere ude i Himmelrummets sorte Nat. Men Universet er ogsaa det uendelige Smaa, alt det usynlige, myldrende Liv — i Luften, i Støvet, i Vandet, — som Kikkertens optiske Modsætning, Mikro- skopet aabenbarer os, givende os Indblik i en Verden, ikke mindre endeløs end Solsystemernes. Og ligesom den astronomiske Kikkert Aar efter Aar skærpes og forlænger vor Erkendelses Perspektiv ud i Verdensrummet, saaledes forbedres stedse den mikroskopiske Teknik og afslører hver Gang nye, endnu mindre Lili- putverdener. Ogsaa i denne, modsatte Retning — Retningen fra det grænseløst Store til det grænseløst Smaa — taber Universets Perspektiv sig da i usynlig Fjernhed. Mellem disse Grænseegne — Solenes og Mikrobernes Riger — ligger hele den myldrende Verden af Undere, som i kalejdoskopisk Brogethed fremtrylles for vore Læsere gennem dette Pragtværks Billeder og Ord. Vi vil dykke ned paa Oceanernes miledybe Bund og færdes mellem selvlysende, eventyrlige Dyreformer, mere fantastiske end Fantasien turde udmale sig dem. — Vi vil følge Minearbejderen dybt ind i Jordens Skakter, hvor Malmaarerne og Kry- stallerne blinker, og hvor Fortidens Planter og Dyr sover deres sekeltunge, drøm- meløse Søvn — en forstenet Torneroseverden, hvori Geologen formaar at blæse Liv, saa han for sit Øje ser den lyslevende, som den var paa vor Jords Overflade for Aarmillioner tilbage. — Vi vil glide hen over Passatbæltets rolige Havspejl og se ned paa Korallernes undersøiske Skove, hvor hvert Træ pranger i vidunderlig