Universets Undere
1. Bind

EN FISKENDE FISK 119 naar blot en eller anden Genstand — ligegyldigt om død eller levende — kommer til at berøre »Medestangen«, er med andre Ord blevet en Refleksbevægelse, der udløses, uden at Hjernen forinden vurderer den paagældende Genstands Værdi som Næringsmiddel. Et pudsigt Eksempel herpaa har man set ved Limfjorden. Nogle Smaadrenge i Lemvig morede sig med at lege med Smaaskibe, og en af dem, hvis »Skib« kun var et Stykke Træ med en Pind til Mast, skød det med et rask Sæt ud i Vandet; i samme Nu slog en meterlang Havtaske sine Tænder saa fast i Træklodsen, at Dyret ikke kunde komme fri deraf, og den lille Fyr kunde stolt hale baade »Skib« og »Ladning« i Land! Er den voksne Havtaske et Væsen, som dens Medskabninger nok skal vide at lade i Fred, men som selv umætteligt æder løs af dem, saa rammer Gengældelsens Nemesis dens uskyldige Afkom. Dens Æ^gmassers Talrighed i Forhold til Mængden af voksne Havtasker vidner tydeligt om, at der bliver ryddet alvorligt op blandt UNGE AF EN HAVTASKE. I Modsætning til den voksne Fisk er den spæde Unge et i Overfladen pelagisk levende Dyr. Yngelen. En enkelt Hun gyder over en Million Æg, der samles i slimede, en halv Snes Meter lange Baand, som flyder om paa Havfladen og ligner store, graavio- lette, senere brune Slør. Ogsaa de spæde Unger lever i Havets øvre Vandlag, hvor de boltrer sig som almindelige Fisk med næsten normalt formet Legeme og Finne- vifter paa Siden, der er lige saa velformede som saa mangen en Fiskefinne. At nogle af Bugfinnestraalerne er mægtigt forlængede, er blot en yderligere Tilpas- ning til at flyde og drive for Vind og Vove.------Ingen, som ser Billedet af denne næsten smækre og trutmundede Unge, der sværmer om i Havets sollyse Overflade, skulde tro, at den blev en dorsk, lumsk og forslugen Bredflab, der ligger som en levende Ruse nede paa Havbunden, altid fiskedygtig og i Stand til efterhaanden at sluge hele Hekatomber af Fisk, saa længe der blot er en Gnist af Liv i Uhyret, ja endnu, medens det sammen med Lidelsesfæller gaar Døden i Møde i Fiskerens Garn.------ _______Den, der vilde give sig af med at anstille Moralbetragtninger over Natu- ren, vilde vel beklage denne »Tilbagegang« i den unge Generations senere Udvik- ling, medens Æstetikeren vil finde Metamorfosens Resultat altfor gyseligt uskønt, og Fiskeren simpelt hen vil forbande denne »Havdjævel«, der er ham en slem Kon- kurrent om Fangsten. Kun Biologen smiler forstaaende til det af alle forstødte og hadede Havuhyre, medens han tænker: hvilken gennemført Harmoni!