Universets Undere
1. Bind

120 UNIVERSETS UNDERE Ja netop Harmoni; — thi hvad er en Tilpasning som Havtaskens vel andet end en særlig Form for den fulde Harmoni mellem Individet og dets Levevis og Om- givelser, som er selve Livets Ideal! VERDENS STØRSTE BLOMST ORDET »Tropeskovens Hemmeligheder« er ingen tom Frase. Hvert Aar afsløres nye Gaader i det mægtige Skovbælte, der indfatter Jordens Kugle i sin evig- grønne Ring. Og ingen aner, hvor mange Hemmeligheder Ringen endnu gemmer. Tusinder af smaa Blomster var længst kendte, analyserede, beskrevne og indførte med Døbenavn i bindstærke Folianter; men en tropisk Urskovsblomst — vel at mærke: ikke en hel Plante, men blot en Blomst, — hvis Krone spænder over en Meter i Tværmaal, forblev ukendt og uset gennem Tiderne, helt ind i det 19. Aar- hundrede — et Virkeligheds-Symbol paa Urskovens Mystik. Saa fantastisk og even- tyrlig forekom Blomstens Størrelse Opdageren, at man godt forstaar, han var glad ved at have Vidner paa sit Funds Rigtighed. Den engelske Botaniker Edward Step beskriver Episoden: »Da Sir Stamford Raffles sammen med sin Hustru og Dr. Arnold i Aaret 1818 var paa en Undersøgelsesrejse i det Indre af Sumatra, lød der pludselig kaldende Raab fra deres Malayer. Dr. Arnold løb derhen og saa paa Jor- den en kæmpemæssig Blomst, der skød op fra en Vinrankes lange, bugtede Rod. Blade var der ingen af; Blomst og Blomsterknopper sprang frem direkte fra Roden. Dr. Arnold, som blev den første Europæer, hvis Øjne har skuet dette Blomster- Under, tilstaar, at havde han været alene, turde han maaske næppe have sendt Beretning hjem om Blomstens Dimensioner, af Frygt for, at man vilde betragte An- givelserne som et typisk Udslag af for livlig Rejsefantasi. Heldigvis var, til Bero- ligelse for hans Frygt, Sir Stamford og Lady Raffles saa nær, at de kunde tilkaldes og bevidne Rigtigheden af hans Maalinger og Beskrivelse. Blomstens midterste Parti med Støvbladene og Honninggemmet var en Fod i Tværmaal, og hvert af de ovale Kronblade var tolv Tommer langt. De var ikke tynde og fine som de fleste andre Blomsters Kronblade, men kødfulde og en kvart Tomme tykke paa det tyndeste Sted, tiltagende indtil trekvart Tomme i Tykkelse. Hulheden i Blomstens Midte kunde rumme fire Liter Vand, og hele Blomstens Vægt ansloges til henved otte Kilogram«. En summende Fluesværm svirrede op fra Blomsterkalken, og en modbydelig Aadselstank slog Dr. Arnold i Møde, da han kom hen til den — men alligevel: med hvilken Opdagerglæde maa hans Øjne ikke have slugt denne meterbrede Krone, der med sin røde Kødfarve stak grelt af mod Skovbundens humussorte Jord og laa der ligesom selve Inkarnationen af den uhyggeblandede, men uimodstaaeligt dra- gende Stemning, der er den tropiske Urskovs dybeste Væsen. To Aar efter lyste den berømte engelske Botaniker Robert Brown det opsigts- vækkende Fund i Kuld og Køn inden for Videnskabens strenge Rammer og ind- rangerede Planten i det botaniske System under Slægtsnavnet Rafflesia med Arts- tilføjelsen Arnoldi. Saaledes forevigede da dette Tvillingnavn de to heldige Op- dagere. Senere er der fundet endnu nogle faa Arter af den samme Slægt, alle hjemme- hørende paa de ostindiske Øer, og alle førende samme Levevis, ligesom ogsaa Blomsterbygningen er i Hovedtrækkene ens.