Universets Undere
1. Bind

CELLEKAGE I ET GEDEHAMS-BO. Blandt de med Laag dækkede Celler, hvori Pupperne sidder, ses enkelte endnu aabne Celler, hvori Larverne ses. En enkelt ung- Hveps er krøbet frem af sit Puppegem. (Foto- graferet i dobbelt naturlig- Størrelse). to Hold Kulds Udklækning. — Sidst paa Sommeren havde Hvepsebyen naaet sin højeste Blomstring. Der var Føde nok rundt om, og Tusinder af flittige Borgere var ivrigt beskæftigede. Paa dette Tidspunkt blev der i de nedre Etager opført nogle meget store Celler, hvis Larver fik ekstra Føde. Men nu ramtes det hele Samfund af en Krise: Dronnin- gens Livskraft var saa udtomt, at hun ikke me- re formaaede at lægge Æg. I Begyndelsen mær- kede Arbejderhvepsene ikke Uraad; men efter- haanden blev de dovne, da de ikke mere fik nye Larvekuld at fodre. En Dag blev imidler- tid de store Celler luk- kede op indvendig fra, og ud af dem brød en Skare unge Hvepsedron- ninger. Fra andre Celler brød samtidig ud en Flok slankt byggede Hvepse med meget lange Føle- horn. Det var Frierne til de vordende Dronninger. Faa Dage efter havde disse allerede truffet de- res Valg, og Parrene hav- de forladt Hjemmet for aldrig at vende tilbage. Hvad der senere hændte disse Hanner og Hun- ner, er allerede fortalt. Men i Hvepseboet ske- te der nu noget besyn- derligt. De tilbageblevne Arbejdersker syntes pludselig alle at være bievne vanvittige; thi de- res eneste Beskæftigelse bestod nu i at hale uudviklede Unger ud af Cellerne og trække dem hen til Redens Indgang for at kaste dem ud og lade dem omkomme. Der er fremsat mange mær- kelige Teorier for at forklare denne Handling. Bl. a. har man tilskrevet den et Barm- hjertighedsinstinkt hos Arbejderne; man har ment, at disse mærkede, at Frosttiden nærmede sig, da de ikke mere vilde være i Stand til at sørge for deres Plejebørn, og at de dræbte Yngelen for at skaane dem for Sultens Lidelser. Langt rimeligere er det, at vi her staar over for et sanitært Instinkt hos Hvepsene: Arbejderskerne renser Boet for disse Larver, der vilde omkomme af Hunger og gaa i Forraadnelse, 140 UNIVERSETS UNDERE