Universets Undere
1. Bind

DAGLIGT LIV BLANDT HVEPSE 141 — ganske som de renser det for al anden Urenlighed, der kunde true det hele Sam- funds Vel. Men man kunde da spørge: Hvorfor holder de en By ren, der dog er viet til Undergang? Svaret ligger lige for: Endnu ud paa Efteraaret kommer der nemlig altid nogle Dronninger og Hanner frem, og den sidste Velgerning, Arbej- derne kan vise deres Samfund, er derfor netop den, at sørge for, at de Larver, som de ikke evner at pleje, bliver dræbt, saa at de Individer, der skal forplante Slægten, vokser op i en sund, ren Luft. Naar denne sidste Samfundspligt er op- fyldt, forlader ogsaa Arbejderne Boet; og nu, da de ikke mere har huslige Bekym- ringer eller Plejebørn at skulle sørge for, begynder de et rent Røver- og Fri- bytterliv og huserer i alle de Køkkener og Spisekam- re, hvor de lugter god Mad. Under disse Orgier vaagner deres Livsaander op igen for en kort Tid; men selv om de slipper helskindet fra Kokkepi- gens Haandklaps, er de- res Dage dog talt; thi nu, da de har forladt deres Bo, har de intet beskyt- tende Hjem mere at ty til, og naar Natten kommer, søger de et tilfældigt, of- test utilstrækkeligt Ly un- der et Blad eller et andet lignende Skjul, hvor Kul- de og Regn før eller senere ombringer dem. -----Nu og da bygger den almindelige Hveps og- rede af en skovhveps (vespa silvestris). saa andre Steder end i Jordhuller, og da oftest under Taget. Vort Helsidesbillede viser for neden en saadan Rede, der i den varme Sommer 1911 fandtes under en Tagbjælke i et ubeboet Hus i Warwick. Den maalte ikke mindre end halvanden Meter i Omfang og havde et Tværmaal af omtrent en halv Meter. Hvor mange Cellekager den rummede, kon- stateredes ikke, da den blev bevaret hel for at opstilles paa et Museum; men efter Maalene at dømme har den mindst haft 16 Lag. Fotografiet viser tydeligt, hvor- ledes hvert skålformigt Stykke »Papir« er sammenklinet af smalle Strimler, som Arbejderne en for en har tilmuret. Den saakaldte Skov-Gedehams eller Skovhveps (Vespa silvestris) bygger efter efter de samme Grundprincipper som den almindelige Hveps, hvis Redebygning her er skildret; kun hænger den sit Bo op mellem Grenene paa Træer og Buske; især foretrækkes Grene af Tjørn, Lærk eller, som paa Fotografiet Side 136, Krist- torn. Hver Art har sin særegne Metode, hvorefter Papiret fabrikeres. Navnlig frem- træder Produktets Forskellighed tydeligt paa de Lag, der omslutter Reden, saaledes