Universets Undere
1. Bind

TUKANER 171 taler ofte om Kongoskovenes »Tukaner«, hvor det i Virkeligheden drejer sig om Næsehornsfugle; og trods al ydre, nok saa slaaende Lighed er disse to Fuglegrup- per indbyrdes vidt forskellige. Foruden ved sin uforholdsmæssige Størrelse og ved i Randen at være savtakket er Tukanernes Næb ogsaa paafaldende ved de stærke, ofte grelle Farvetegninger, det bærer til Skue hos de fleste af de 50—60 Arter, Familien tæller. Hos Toko'en der af alle Tukaner har det største Næb, er dette stærkt orangerødt med en mørk Plet ved Overnæbbets Spids; hos andre Arter har det en broget Tegning, hvori hvide, grønne, gule og sorte Farver veksler som Striber og Pletter, der er lige saa gode Kendemærker for de forskellige Arter som Farvetegningen paa deres Fjer- dragt. Ser man, hvor kvikt Tukanerne kan bevæge deres Hoved, undrer man sig over, at det mægtige Næb ikke gør Fuglen tung og klodset; men Gaaden løses, naar man betragter et gennemsavet Tukannæb: den tilsyneladende saa kompakte Hornmasse er indvendig saa porøs og blæret, at først nu forstaar man, hvorfor det falder Tukanen saa let at løfte Hovedet og at bære det under Flugt og Klatring. Med Næbbet kappes Fjerene i Farvepragt, og de har derfor altid været anvendt af Indianerne som Pynt. Grønt, skarlagensrødt og gult ses ved Siden af skært hvidt eller dybt sort; kun den rene blaa Farve forekommer, mær- kelig nok, aldrig i selve Fjer- dragten — deri det højeste kan være blaagraa, — hvorimod de nøgne Ansigtspartier omkring Øjnene og Næbroden hos nogle Arter, f. Eks. hos Toko’en, kan være glinsende kobaltblaa. Naar undtages Toko’en, der omtrent er saa stor som en Ravn, erTukanernesmaa Fugle, fra en Drossels til en Dues Stør- relse. Deres væsentligste Føde er Frugter og Frø; men ogsaa Insekter tager de, særlig i Ru- getiden; og kan de lejlighedsvis snappe en Mus eller en lille Øgle, foragter de heller ikke dem. Som Regel sluger de ikke deres Føde i een Mundfuld, men sønderdeler eller ligesom tyg- ger den med de savtakkede Næbrande; sker det, at de syn- ker en Frugt eller en Øgle hel, hulkes den efter nogen Tids Forløb op og bliver da taget under Behandling af Næbbets Sav. Forøvrig ved man forholds- vis lidt om disse iøjnefaldende HÆTTE-TUKAN. 22*