Universets Undere
1. Bind

172 UNIVERSETS UNDERE Fugles Levevis. Kun undtagelsesvis kommer de ned paa Jorden, hvor de da er ret ubehjælpsomme i deres Bevægelser. De er udprægede Træfugle, der tilbringer deres meste Liv højt oppe i Trætoppene. Ofte kan en lille Flok Tukaner sidde flere Timer i Træk i det samme Træ, medens de opfører en ejendommelig, alt andet end harmonisk lydende Koncert. En af dem sidder da som Regel højere til Vejrs end de øvrige og synes at optræde som Dirigent og Solosanger, medens Kammeraterne skiftes til at akkompagnere eller falder ind som Kor. Kun i Flok er Tukanerne saa frejdige; naar de, som i Rugetiden, flyver par- eller enkeltvis om, er de sky og mis- tænksomme, og om deres Forplantning ved man kun, at de lægger to hvide Æg i hule Træer. Saa interessante Rugeforhold — med frivillig Fængsling — som hos Næsehornsfuglene, kan Tukanerne i hvert Fald ikke opvise Mage til. „SKIBSØGLEN" NAOSAURUS ET mere usædvanligt bygget Dyr end det, der bærer Navnet Naosaurus, har der næppe levet. Blot et flygtigt Blik paa dets Skelet vil overbevise enhver herom, og han vil indrømme, at man langt snarere skulde antage det for et Produkt af menneskeligt Kunstsnille end for et Væsen, udgaaet fra Naturens Værksted. Ikke desto mindre er det sikkert, at Naosaurus har eksisteret som en levende Organisme, en Øgle, der ganske vist langtfra hørte til de kæmpemæssige blandt Fortidens Kryb- dyrformer, idet den kun var paa Størrelse med en stor dansk Hund, men som til Gengæld i den fjerne Oldtidsperiode, vi kalder Permtiden, maa have været meget hyppig og har haft en overordentlig vid Udbredelse. Dens Rester i Jordlagene finder man nemlig rundt om SKELET AF NAOSAURUS-ØGLEN. over den halve Klode, bl. a. paa saa indbyrdes fjerne Steder som Bøh- men, Frankrig og De for- enede Stater. Særlig i Teksas har man fundet velbevarede Skeletter, hvorefter man har re- konstrueret Dyret, saa- ledes som vort Helsides- billede viser det. — En endnu levende Slægtning af dette, for Aar-Millio- ner siden eksisterende Urkrybdyr er den mær- kelige Tuatara eller Sphenodon, der denDag i Dag frister Tilværelsen ovre paa NyZeeland som den sidste Descendent eller, for at tale geolo- gisk, som en»Reliktform« af en ældgammel, vidt