Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
UNIVERSETS UNDERE Pariserindes Hat, naar hun den første Vædde- løbsdag kører gennem Boulogneskoven. Her maatte være en Opgave for Naturfred- ningens Venner og de forskellige naturviden- skabelige SelskaberVer- den over. Men desvær- re, Kampen mod Malay- turbanerne og Dame- hattene vilde sandsyn- ligvis blive for ulige. TUKANER Tukanerne eller »Peberfuglene« har et næsten fantastisk stort Næb, der f. Eks. hosToko’en eller Kæm- petukanen er over tre Gange saa langt som Hoved og Hals tilsam- men og ved sin Rod har et Omfang, der er lige saa stort som Hovedets. De lever udelukkende i Amerikas Tropeegne, »PARADISSKADEN« (ASTRAPIA N1GRA). Selv indenfor (lette Hannens Drag-t er sort med livligt Spil af grønne, gyldne, kobberrøde og- purpurfarve de Omraade er deres Ud- Toner- bredelsesfelt ret be- grænset. Paa de Vestindiske Øer og Vest for de peruvianske Andesbjerge findes de saaledes slet ikke. Deres Hovedhjem er det nordøstlige Sydamerikas Ækvator- egne og de skovbevoksede Dele af Mellemamerika. Som saa mange andre tropisk- amerikanske Dyr synes ogsaa Tukanerne at have haft deres oprindelige Hjem i Vestafrika, hvorfra deres Forfædre sammen med andre Fugle sandsynligvis har udbredt sig til Brasilien i Slutningen af Eocæntiden (i den tertiære Jordperiodes ældre Tid), forinden den Landbro eller Økæde forsvandt, der tidligere har forbun- det Guineakysten med Brasilien og Guyana, og hvoraf nu kun Ruiner er tilbage som smaa, spredte Øgrupper i Atlanterhavet. Paa de Opdagere og Forskere, der i det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhun- drede gennemstrejfede Sydamerika, gjorde Tukanernes kæmpemæssige Næb et stærkt Indtryk, der fik saa varig Virkning i Fremtiden, at ogsaa de første Afrika- forskere kaldte de Næsehornsfugle, de her opdagede, »Tukaner« — en Fejl, der bl. a. træder stærkt frem i Stanleys første Rejseskildringer. Baade han og .mange andre