Universets Undere
1. Bind

URSKOVSINTERIØR MED LIANER 201 paa følgende Maade: Fra Bladstilkene udgaar yderst elastiske og stærke, et Par Meter lange Slynger, besatte med talrige Kroge; i deres Nærhed maa man tage sig godt i Agt; thi ved det mindste Vindstød hvirvles Slyngerne rundt til alle Sider og hager sig saa fast i, hvad de træffer paa, at ingen Storm kan løsrive dem. Saaledes forankret til alle Sider bugter Palmen sig til Vejrs, skyder nye Blade med Slynger og faar højere oppe nye Støttepunkter i andre Træer —, indtil den sluttelig har naaet sit Maal: Lyset oven over alle øvrige Nabokroner. En højst ejendommelig Voksemaade er iagttaget hos Lianer, der ikke har sær- lige Fasthæftningsorganer. Hos dem er Stængelen skraat eller horisontalt bøjet og kredser under Længdevæksten bestandig langsomt rundt, — ganske som Darwin har iagttaget det hos vore hjemlige Slyngplanter. Men medens Kredsen, disse beskri- ver, kun er af faa Centimeters Tværmaal, kan den hos de hurtigt voksende, tro- piske Lianer naa to—tre Meters Tværmaal. Haberlandt har endog set slangeformig kredsende Lianslynger paa hen- ved tre Meters Længde, hvis i Cirklers Diameter altsaa bliver i det dobbelte. »Fra Time til Time«, skriver han, »skifter de talrige, kredsende Grene Plads, og lig kæmpestore, slanke Polyparme søger de i vid Om- kreds efter Støttepunkter. Uvil- kaarlig tænker man sig, hvilket fantastisk, uhyggeligt Syn det maatte være, hvis alle disse langt fremstrakte Slynggrene pludselig gav sig til at beskrive deres store Cirkler med hundred- TVÆRSNIT AF EN BAANDFORMIG LIANSTÆNGEL. Tykkelsesvæksten foregaar kun til to Sider, hvorved Stængelens Bøjelighed forøges. fold Hastighed.« Hvor ubehagelig en Plage Tropernes Liannet end kan være for den, der arbejder sig gennem Skoven, hvor meget det end hindrer hans Gang, trætter hans Ryg under de stadige Bøjninger og hans Arm ved Brugen af Skovkniven, eller river Flænger i hans Tøj og maaske i Huden ogsaa — han faar Erstatning ved alt, hvad han møder af Overraskelser paa sin selvbanede Vej gennem Urskovens Vildnis. Hvorhen Blikket glider, ser han Lianer — paa Jorden, hvor de lurer i det visne Løv, Slanger lig, — mellem Stam- merne, hvor de snor sig i uberegnelige Slyngninger, — i Kronerne, hvor de er stramt udspændt som Rigningen paa et Skib, eller hvorfra de hænger slapt ned som Klatretove for Aberne. Tager man fat i en saadan nedhængende Lian og kaster dens frie Ende fremad, sættes efterhaanden »Tovet« i bugtede Svingninger, der forplantes helt op til Kronen; og opskræmt af deres Middagssiesta flygter Aberne bort til andre Sovepladser. Saa stor Lianernes Mængde er, saa stor er ogsaa deres Formrigdom. Nogle er knudrede eller riflede, andre trinde og glatte; nogle er flade som strammede Baand, andre sammentrykte og bølgeformigt bugtede og snirklede, som f. Eks. den bra- silianske Bauhinia-S\ægts Lianer, der danner de bekendte »Abetrapper«, »escadas dos macacos«. Nogle holder sig fast med spidse Torne, nogle med krumme Hager eller med Hæfterødder, som f. Eks. Bladplanten Philodendron, medens andre helt Universets Undere. 26