Universets Undere
1. Bind

MASKEREDE EDDERKOPPER 203 de Arter, der er forklædte som Myrer. De tilhører flere forskellige Familier, men hos dem alle er Forklædningen gennemført efter omtrent samme Princip. Myrer har som bekendt et stort en smal Hals er indloddet paa en langstrakt Krop, hvis Bryst bærer seks Ben og er forbundet med den ovale Bagkrop ved en tynd, bøjelig Stilk. Nu har Edderkopperne jo hverken Følehorn eller nogen Hals, og de har otte Ben i Stedet for seks. Hvorledes fremkommer da Myreligheden? For Følehornenes ogBenenes Vedkommende løses Vanskeligheden ved, at Edderkopperne løfter de- res første Benpar til Vejrs og strækker det fremad, svingende det omkring i Luften, som om det var et Par Følehorn, medens de seks andre Ben bru- ges til at gaa paa ligesom hos Myrerne. Og ikke mindre mærkelig er den Maade, hvorpaa Lighe- den med Myrehalsen fremkommer: Faa hver Side af Forkroppen er der en dyb Fure, beklædt med hvide Haar, hvor- ved der opstaar samme optiske Virkning, som om der paa hver Side var en Indskæringi Krop- pen, altsaa en Hals, der bar et Hovede. Paa lig- nende Vis opstaar den øvrige Maskering —, ja om det saa er Myrernes Bevægelser, efterabes ogsaa de. De maskerede Edder- kopper løber i det samme rastløse Siksak, som Myrer, der er paa Jagt, og medens andre Edderkopper sidder stille og fortærer deres Bytte, under de forklædte Arter sig lige saa lidt Madro som de Myrer, de kopierer, men foretager uafbrudt smaa, nervøse Bevægelser. Deres Maskering er i Virkeligheden ofte saa gennemført, at det næppe er muligt at kende det ene Slags Dyr fra det andet Hoved, hvorpaa der sidder et Par Følehorn, og som med SYDAMERIKANSKE EDDERKOPPER (T. V.) MASKEREDE SOM MYRER (T. H.). 26*