Universets Undere
1. Bind

»TORNDJÆVELEN« MOLOCH 209 „TORNDJÆVELEN“ MOLOCH BLANDT Australlandets mange sælsomme Dyreformer er ingen saa barokt ud- seende og saa umiddelbart frastødende som et Krybdyr, Kolonisterne har døbt »Pigfirbenet« eller »Torndjævelen«. Den sidste Benævnelse og endnu mere Videnskabens Døbenavn Moloch horridus, »den skrækindjagende Moloch« — Guden, der krævede de mange Menneskeofre — maa vække Forestillinger om et Væsen, mindst lige saa farligt og frygtet som f. Eks. Klapperslangen. Og saa er dog DEN AUSTRALSKE MOLOCH ELLER »TORNDJÆVEL« Fotografiet gengiver Dyret i 2/a naturlig Størrelse. Sandheden den, at den australske Moloch er et fredsommeligt, for Mennesker ganske uskadeligt Dyr — en lille, kun en Snes Centimeter lang Øgle, hvis Offer- krav indskrænker sig til de Myrer, der er dens væsentligste Kost i de tørre, sandede sydvestaustralske Egne, hvor den holder til. Hvorfor — vil man spørge — har Dyret da den forunderlige Rustning af Horn- pigge og Torne, der tæt dækker baade Hoved, Krop, Lemmer og Hale? Forholdet er, som man kan tænke sig, det, at Torne og Pigge jo lige saa godt kan være For- svars- som Angrebsvaaben, og at Rustningen i dette Tilfælde sandsynligvis netop tjener til at skræmme sultne Fugle fra at forgribe sig paa et Bytte, der — uden dette Tornpanser — vilde være en kærkommen Lækkerbidsken. At Tornene virkelig ogsaa har den »tilsigtede« Virkning, bekræftes af den Iagttagelse, at to—tre Mo- loch’er ikke sjældent ligger døsigt og slikker Solskin paa en nøgen Sandbanke, Universets Undere. 27