Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
210 UNIVERSETS UNDERE TRE »TORNDJÆVLE«, DER SLIKKER SOLSKIN I SANDET. synlige paa lang Afstand for enhver, efter Bytte spejdende Fugl. Ganske vist kan Moloch’ens plettede, graa, gulligbrune og rødlige Farvetegning forandre sig og an- tage Stedets Grundtone, og i det hele taget er dens Dragt et typisk Eksempel paa Tilpasning efter Ørkenliv, men selve Farveskiftet foregaar saa langsomt, at dette alene, i det mindste i mange Tilfælde, vilde være uden praktisk Betydning overfor en sulten Fugls skarpe Blik. De spidse Hornpigge, der stritter ud til alle Sider, er et langt sikrere Værn. -------Denne lille Øgle er saaledes en, ganske vist ikke af Fugle, men derimod af Mennesker miskendt Uskyldighed, hvis »djævelske« Ydre er en nyttig, artsbe- varende Tilpasning, en praktisk Form for fredelskende Neutralitet, der i Virkelig- heden aldeles ikke berettiger til de Smædenavne, hvori ikke blot Folkebevidst- heden og Fantasien, men — vel oprindelig forledet heraf — ogsaa Videnskaben har Andel. Ikke Mennesker, kun Myrer behøver at nære Frygt for Moloch. Men- neskenes Frygt derfor beror paa Overtro og falske Forudsætninger. EN VANDPLANTE, DER SÆTTER RUSER I en tidligere Artikel (S. 18—25) har vi afbildet en Række inden- og udenlandske Typer af kødædende eller, som de oftest kaldes, »insektædende« Planter og om- talt de forunderlige, man fristes til at sige listige, Maader, hvorpaa tilsyneladende uskyldige Blade fanger, opløser og fortærer levende Bytte. De Former, vi beskrev, vokser paa Landjorden; men ogsaa Ferskvandene huser Vækster, hvis fredelige Ydre er Skalkeskjul for rovgrisk Myrden og for en Kannibalisme, mindst lige saa raffineret og blodtørstig som hos nogen kødædende Landplante. Et velkendt Eksempel er den almindelige Blærerod, hvis smukke gule Blomster- klaser om Sommeren løftes op over vore Smaasøers og Dammes Overflade, me- dens Planten selv skjuler sig i Vandlagene, hvor den flyder om uden mindste Rod- fæste. Dens Navn er derfor ganske vildledende. Det Net af fine Trevler, hvori Stængelen forgrener sig i Vandet, og hvorpaa de mange »Blærer« sidder, er i Virkeligheden slet ikke, som man først troede, Plantens Rødder, men er ejendom- melige, traadformede Blade. Blærerod er, trods Navnet, absolut rodløs.