Universets Undere
1. Bind

»DRIVERMYRER« 235 Hærtog. Junglens Herrer har man kaldt dem — og ikke uden Grund, da alle frygter deres Over- fald, lige fra de store Pattedyr, Mennesket ind- befattet, helt ned til det mindste Kryb. Af disse smaa, noma- diserende Røveres Færd giver Englænderen Louis Bowler følgende Skil- dring efter egne Iagtta- gelser paa Guldkysten: I Afrika er det, kort før Regntidens Begyn- delse, almindeligt at se lange Tog af marcheren- de Drivermyrer. Hurtigt og i udmærket Orden rykker de frem i Kolon- ner, der er en halv Snes Centimeter brede og ofte henved en Kilometer lange. Marchen foregaar med en militærisk Præ- cision, der er beundrings- værdig. Hver Afdeling bestaar af to Hold; — først kommer tætte Ko- lonner af Soldater med lange, truende Kindbak- tænger og ført af en eller flere Officerer, der er dobbelt saa store som de EN »NOMADE-REDE« AF DRIVERMYRER. Drivermyrerne fører et saa omflakkende Liv, at de ikke har fast Bo. Nu og da klumper de sig- sammen, snart her, snart der, til store Kugler, i hvis Indre Larverne og Pupperne ligger godt beskyttede bag- Myrernes levende Mur. menige; derefter en Skare mindre Myrer, Arbejderne, der bærer og slæber paa en Mængde forskellige Ting: Æg, Larver, Pupper, Stumper af Blade, Kviste og Frugter eller døde Insektkroppe — og hvad de nu ellers har slæbt med sig fra deres Spisekamre og Gemmesteder. Alle traver de afsted med en urokkelig Beslutsomhed, der gør Indtryk af, at de fuldt ud er sig deres uimodstaaelige Magt og Talstyrke bevidst. Som et Vandfald sætter de hovedkulds over enhver Forhindring, og naar deres Strøm bugter sig frem ad de slyngede Skovstier, tager det sig — især ved Maaneskin — ud, som om en kæmpemæssig, sort Slange krøb gennem Junglen. Om deres store Intelligens vidner kunstfærdige Tunneller, som de bygger paa Steder, hvor de under Marchen er særlig udsatte; f. Eks. hvor der er Fare for, at der ved et pludseligt Regnskyl kan dannes en rivende Strøm. En Tunnel, jeg en Gang kom forbi, var over 10 Meter lang. 30: