Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
236 UNIVERSETS UNDERE Arbejdernes Kraftudfoldelse overfor Byrder er forbausende i Forhold til deres ubetydelige Legemsstørrelse, og ofte har jeg set en saadan lille Fyr bakse med en Billekrop, der vejede tolv Gange saa meget som den selv. Men endnu mere over- raskende er det at se, hvilken Fuldkommenhed Drivermyrernes indbyrdes Med- delelsesævne har naaet. Jeg har haft Lejlighed til at iagttage den enestaaende Hur- tighed, hvormed Myrer, som dannede Bagtrop, fik Nys om Marchafbrydelser langt forude i Toget. De synes at have et fuldstændigt System, hvorefter enhver Nyhed EN GIFTSLANGE (HORNSLANGEN) OVERFALDES OG DRÆBES AF DRIVERMYRER. straks signaleres videre gennem hele Hæren, fra Række til Række; thi ved en saadan Standsning forude kommer øjeblikkelig alle Soldatermyrerne i Oprør og stormer frem til Kamp eller for at undersøge, hvad der er paa Færde. En Dag satte jeg deres Signalsystem paa Prøve og fik Bevis for dets Fuldkommenhed. En Ven af mig havde placeret sig 200 Meter forude, medens et Myretog marche- rede forbi, og vi havde aftalt, at han paa et givet Tegn skulde bryde Togets Ræk- ker, hvorefter jeg med Ur i Haand noterede, hvor lang Tid der gik, inden Med- delelsen om Marchafbrydelsen naaede Rækkerne i Toget nærmest mig. Ti Sekunder efter, at min Ven havde udført sit Hverv, var alt Forvirring og Ophidselse, og me- dens Arbejderne gjorde Holdt, stormede Officererne fremefter paa en Maade, der klart viste, at de vidste Besked om Standsningen ved Fronten. Et endnu mærkeligere Optrin i Drivermyrernes Liv blev jeg Vidne til en Dag i Tørtiden, medens jeg drog gennem en Skov: Pludselig raabte mine indfødte Led-