Universets Undere
1. Bind

KÆMPEDOVENDYR 241 dyr og Fugle nedstammer fra den samme Gruppe Forfædre, selv om dens egen højt udviklede Bygning maa lade formode, at der forud for den er gaaet en lang Udviklingskæde. Men hvem ved — maaske findes ogsaa dennes Led en skøn Dag. Sikkert er kun uendelig faa af de rige Forsteningsskatte, Jorden maa gemme i sit Skød, komne for Lyset. Og alligevel kunde Huxley for allerede en Menneskealder siden udtale de stolte Ord, hvormed denne lille Artikel indlededes — Ord, der i de senere henrundne Aartier yderligere er bievne bekræftede ved nye Fund i Jordlagenes store Fortids- Kirkegaard. KÆMPEDOVENDYR SYDAMERIKA huser mange mærkelige Dyr, men maaske ingen saa forunder- lige og groteske som de bladædende Dovendyr, der tilbringer deres Liv, hæn- gende eller entrende langsomt afsted med Ryggen nedad, højt i Skovens Kroner, eller som Myreslugerne, der graver i Jorden ne- denunder for at finde de Termitkolonier, der er deres Føde. Heller ikke vilde det være let mel- lem indbyrdes nært be- slægtede Dyr at finde større Kontraster end disse to — Myreslugeren med sin lange Snude og store, buskede Hale og Dovendyret med sit korte, runde Hovede og sin ubetydelige Hale- stump. Og dog er disse Dyr i Familie med hin- anden. At de tilmed er i nær Familie, bevises ved, at der tidligere har levet kæmpestore, syd- amerikanske Uhyrer, hvis Legemsbygning kort kan karakteriseres ved at sige, at de havde Do- vendyrenes Hoved og Myreslugernes Krop og Ben, medens Halen vel nærmest indtog et Mel- lemstandpunkt. Dette Bindeled var Jord- el- ler Kæmpedovendyrene, Universets Undere. SKELETTER AF KÆMPEDOVENDYR. De større Former var som Næsehorn, men Knoglerne var endnu sværere end Ele- fantens, og Træerne kunde ikke bære disse Dyr. 31