Universets Undere
1. Bind

244 UNIVERSETS UNDERE Erland Nordenskiöld i en Hule fandt Rester af et Kæmpedovendyr, Grypotherium, der er beslægtet med Mylodon og omtrent er paa en Okses Størrelse. Man fandt her ikke alene Dyrets Knogler i Mængde, men ogsaa Hudstykker med Blodstriber og med fastsiddende, gulligbrune Haar — i det hele i en saa mærkværdig frisk Tilstand, at man, selv om man tager Hensyn til, at Hulen har beskyttet dem mod Vejrligets Indflydelse, umulig kan tænke sig, at de har ligget der i mange Aarhun- dreder. (Paa et Stykke Skind, som Berliner-Museet havde erhvervet, og som blev udblødet for at underkastes videnskabelig Undersøgelse, lagde nogle Spyfluer endog Æg, hvoraf der udvikledes Maddiker — ganske som paa et friskt Kadaver!). Blan- dede mellem disse Hudstykker, der var mærkede af Redskaber og synes at være bievne flaaede af Kødet, fandt man Bensyle og andet Benværktøj, tildannet af Mennesker. Til adskillige Dovendyrknogler sad endnu Musklernes Senebaand fast- hæftede, og Knoglerne saa ud, som om de ved Menneskehaand var bievne klø- vede for at faa Marven ud af dem. Men dette var endnu ikke alt! Paa Hulens san- dede Grund laa der en hel Del afskaaret, tørret Græs, og man fandt ogsaa store Gødningsklumper, der tilsyneladende indeholdt Rester af dette Hø og maatte an- tages at være Kæmpedovendyrets Ekskrementer. Ved at sammenholde alt dette er man kommen til den i og for sig ikke usandsynlige Formodning, at de samme Indianere, der har forfærdiget Benredskaberne og slaaet Høet, ligefrem har holdt og fodret disse Kæmpedovendyr som et Slags Slagtekvæg! En anden interessant Ejendommelighed ved de ovenfor omtalte Hudstykker er, at de var fortykkede og forstærkede ved en Mængde smaa, tætstillede, i Huden indlejrede Benknuder. Ved Anvendelse af Røntgen-Straaler har man undersøgt disse Hudforbeningers Fordeling og set, at de dannede et paa een Gang bøjeligt og dog modstandsdygtigt Panser, der kan sammenlignes med de Ringbrynjer, Middelalde- rens Riddere bar. For Zoologen er denne Iagttagelse af særlig Interesse, fordi dette spredte Benmosaik betegner et begyndende Udviklingstrin hen imod det langt mere fuldstændige, tæt sammenføjede Benplade-Panser, der findes hos den tredje store Dyregruppe indenfor Gumlernes Orden, Bæltedyrene. Opdagelsen af smaa Benkorn i Kæmpedovendyrets Hud faar saaledes ud.viklingshistorisk Betydning for Udred- ningen af en hel Ordens Stamtræ og giver et nyt Eksempel paa, hvorledes Kæmpe- dovendyrene forener Egenskaber, der er adskilte hos Nutidens tre Grupper af Smaa- former: Dovendyrene, Bæltedyrene og Myreslugerne. EN LEVENDE MUMIE 1IGESOM Maurernes Indtrængen har tilført Andalusiens Befolkning et eksotisk Element, rummer ogsaa dets Dyreverden Typer, hvis Udbredelsesomraade ellers ligger paa den anden Side af Gibraltarstrædet, og hvis Tilstedeværelse i Spanien peger paa Halvøens tidligere Landforbindelse med Nordafrika. Den almindelige Kamæleon (Chamaeleon vulgaris) er en saadan fremmed Art, der længst har faaet Indfødsret i Sydspanien, skønt baade dens og dens mange Slægtninges egentlige Hjem er Afrika og Indien. Er man heldig, kan man ude i fri Natur opdage en Kamæleon, siddende paa en Gren, men det hænder snarere, at man faar Øje paa den i en Landsbykros Vin- dueskarm eller i en lille andalusisk Bod eller maaske i en Stue; — alle Vegne er den et skattet Husdyr, fordi den er en fortrinlig Fluejæger, der udfører sit Hverv