Universets Undere
1. Bind

INSEKTÆDENDE PLANTER 19 selve den endeløse, uorganiske Natur — af Luftens Kulsyre og af Vandets opløste Kvælstof- og Mineralforbindelser. Hvad skulde de da ønske sig mere? Hver eneste Celle, der rummer sin Part af denne Hærskare af smaa grønne Kokke, er jo et lille hemmelighedsfuldt Laboratori- um, hvori Luft og Stene, gennem Processer, vi endnu ikke er helt klar over, bogstavelig omskabes til Brød — næsten som var det efter Eventyrets Trylleformular: Bord, dæk dig! Men ikke alle Plantesamfund lever under lige gunstige Forhold. Der kan være Voksesteder, hvor Jordbunden er saa fattig og kar- rig paa Kvælstofforbindelser, at dens Vækster lider af en stadig Kvælstof-Hunger og ikke med den bedste Vilje kan faa deres nag- ende Hunger stillet paa alminde- lig plante-borgerlig Vis. Da er det, nogle af dem, for at kunne trives, kommer ind paa Skraaplanet og bliver lumske Stimænd og Røvere, GULDSMED, FANGET AF. EN SOLDUG-PLANTE. der for at faa Kvælstof dræber og udsuger Insekter og andre Smaadyr, som trygt færdes imellem dem. Nogle Billeder af dette skumle Baggaardsdrama i Blomsternes smilende Verden vil give os Indblik i mange, baade virkningsfulde og spændende Situ- ationer. Ude i de sure, kvælstoffattige Tørvemoser vil vi hele Sommeren igennem let kunne træffe en af de grundigst undersøgte insektæden- de Planter, den lille, rundbladede Soldug, der ser saa fin og nydelig ud, at ingen — Insekterne aller- mindst — skulde mistænke den for at være den Massemorder, den i Virkeligheden er. Som smaa Ro- setter breder dens Blade sig mel- lem det side Mos. Hvert enkelt STUEFLUE, FANGET AF ET SOLDUG-BLAD. Blad med sin Stilk minder i Formen om en Ske. Langs Skeens Rand og paa dens grønne Flade sidder en Mængde rød- lige, i Spidsen opsvulmede Kirtelhaar, hvorpaa talrige klare Draaber blinker i Solen som Dugperler; — deraf Plantens poetiske Navn. Et uerfarent Insekt vilde snarere have døbt den »Honningdug«, thi i Insektets Øjne ligner den mest af alt en rødlig Blomst, oversaaet med Honningdraaber, hvorved det kan lædske sin Tørst. Det er disse Draaber og røde Kirtelhaar, der er Plantens Lokke- og Fangstmiddel,__ 3*