Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTÆDENDE PLANTER
19
selve den endeløse, uorganiske Natur — af Luftens Kulsyre og af Vandets opløste
Kvælstof- og Mineralforbindelser. Hvad skulde de da ønske sig mere? Hver eneste
Celle, der rummer sin Part af denne Hærskare af smaa grønne Kokke, er jo et lille
hemmelighedsfuldt Laboratori-
um, hvori Luft og Stene, gennem
Processer, vi endnu ikke er helt
klar over, bogstavelig omskabes
til Brød — næsten som var det
efter Eventyrets Trylleformular:
Bord, dæk dig!
Men ikke alle Plantesamfund
lever under lige gunstige Forhold.
Der kan være Voksesteder, hvor
Jordbunden er saa fattig og kar-
rig paa Kvælstofforbindelser, at
dens Vækster lider af en stadig
Kvælstof-Hunger og ikke med den
bedste Vilje kan faa deres nag-
ende Hunger stillet paa alminde-
lig plante-borgerlig Vis. Da er det,
nogle af dem, for at kunne trives,
kommer ind paa Skraaplanet og
bliver lumske Stimænd og Røvere,
GULDSMED, FANGET AF. EN SOLDUG-PLANTE.
der for at faa Kvælstof dræber og udsuger Insekter og andre Smaadyr, som trygt
færdes imellem dem.
Nogle Billeder af dette skumle Baggaardsdrama i Blomsternes smilende Verden
vil give os Indblik i mange, baade
virkningsfulde og spændende Situ-
ationer.
Ude i de sure, kvælstoffattige
Tørvemoser vil vi hele Sommeren
igennem let kunne træffe en af de
grundigst undersøgte insektæden-
de Planter, den lille, rundbladede
Soldug, der ser saa fin og nydelig
ud, at ingen — Insekterne aller-
mindst — skulde mistænke den for
at være den Massemorder, den i
Virkeligheden er. Som smaa Ro-
setter breder dens Blade sig mel-
lem det side Mos. Hvert enkelt
STUEFLUE, FANGET AF ET SOLDUG-BLAD.
Blad med sin Stilk minder i Formen
om en Ske. Langs Skeens Rand og paa dens grønne Flade sidder en Mængde rød-
lige, i Spidsen opsvulmede Kirtelhaar, hvorpaa talrige klare Draaber blinker i
Solen som Dugperler; — deraf Plantens poetiske Navn. Et uerfarent Insekt vilde
snarere have døbt den »Honningdug«, thi i Insektets Øjne ligner den mest af alt en
rødlig Blomst, oversaaet med Honningdraaber, hvorved det kan lædske sin Tørst.
Det er disse Draaber og røde Kirtelhaar, der er Plantens Lokke- og Fangstmiddel,__
3*