Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
INSEKTÆDENDE PLANTER 19 selve den endeløse, uorganiske Natur — af Luftens Kulsyre og af Vandets opløste Kvælstof- og Mineralforbindelser. Hvad skulde de da ønske sig mere? Hver eneste Celle, der rummer sin Part af denne Hærskare af smaa grønne Kokke, er jo et lille hemmelighedsfuldt Laboratori- um, hvori Luft og Stene, gennem Processer, vi endnu ikke er helt klar over, bogstavelig omskabes til Brød — næsten som var det efter Eventyrets Trylleformular: Bord, dæk dig! Men ikke alle Plantesamfund lever under lige gunstige Forhold. Der kan være Voksesteder, hvor Jordbunden er saa fattig og kar- rig paa Kvælstofforbindelser, at dens Vækster lider af en stadig Kvælstof-Hunger og ikke med den bedste Vilje kan faa deres nag- ende Hunger stillet paa alminde- lig plante-borgerlig Vis. Da er det, nogle af dem, for at kunne trives, kommer ind paa Skraaplanet og bliver lumske Stimænd og Røvere, GULDSMED, FANGET AF. EN SOLDUG-PLANTE. der for at faa Kvælstof dræber og udsuger Insekter og andre Smaadyr, som trygt færdes imellem dem. Nogle Billeder af dette skumle Baggaardsdrama i Blomsternes smilende Verden vil give os Indblik i mange, baade virkningsfulde og spændende Situ- ationer. Ude i de sure, kvælstoffattige Tørvemoser vil vi hele Sommeren igennem let kunne træffe en af de grundigst undersøgte insektæden- de Planter, den lille, rundbladede Soldug, der ser saa fin og nydelig ud, at ingen — Insekterne aller- mindst — skulde mistænke den for at være den Massemorder, den i Virkeligheden er. Som smaa Ro- setter breder dens Blade sig mel- lem det side Mos. Hvert enkelt STUEFLUE, FANGET AF ET SOLDUG-BLAD. Blad med sin Stilk minder i Formen om en Ske. Langs Skeens Rand og paa dens grønne Flade sidder en Mængde rød- lige, i Spidsen opsvulmede Kirtelhaar, hvorpaa talrige klare Draaber blinker i Solen som Dugperler; — deraf Plantens poetiske Navn. Et uerfarent Insekt vilde snarere have døbt den »Honningdug«, thi i Insektets Øjne ligner den mest af alt en rødlig Blomst, oversaaet med Honningdraaber, hvorved det kan lædske sin Tørst. Det er disse Draaber og røde Kirtelhaar, der er Plantens Lokke- og Fangstmiddel,__ 3*