Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
UNIVERSETS UNDERE
og naar selv saa store og kraftige Insekter som Guldsmedene kan fanges og fast-
holdes af Solduggens Blade, saaledes som et af vore Billeder viser, hvorledes skal
det da gaa med Smaadyr som Fluer, Myg og Myrer, naar de kommer til at hænge
paa Limpinden. — Hvad der foregaar, vil enhver let kunne overtyde sig om, naar
han en Sommerdag slaar sig ned ved nogle Mostuer, hvori Soldug vokser. En Myre
kommer travlt løbende hen over Mosset og ud ad en af de tynde Bladstilke, ind-
til den naar den gæstfrit udbredte Bladplade med de blinkende Draaber. Pludselig
føler den sig hængende fast ved en af dem; den søger at gøre sig fri; men jo mere
den bruger Benene og sine Fø-
ET SOLDUG-BLAD, FORSTØRRET.
En Myre er fanget af de yderste Randhaar, som nu bøjer sig og skyder
Byttet ind mod Bladets Midte.
lere, og jo stærkere den vrider
sin arme Krop, desto flere Slim-
draaber klæber sig til den; dens
Aandehuller tilstoppes, og en
voldsom Kamp for Livet begyn-
der. Samtidig pirres Bladets Kir-
telhaar; deres Slimudskillelse ta-
ger til, og, hvad der er mere ej-
endommeligt, Fanghaarene be-
gynder langsomt at krumme sig
ind mod Bladets Midte og at
skubbe Byttet indefter. Denne
Bevægelse ses paa hosstaaende
forstørrede Fotografi. Men ikke
nok hermed: det er ikke alene
de Fanghaar, hvormed Myren
er kommen i direkte Berøring,
der deltager i Fangsten; ogsaa
deres Naboer slutter sig efter-
haanden til dem, først de nær-
meste, derefter de fjernere sid-
dende; alle krummer de Hoved-
erne ind over Byttet, dækkende
det med deres Slim, medens sam-
tidig selve Bladpladen hvælver
sig sammen og danner en Grube,
i hvis Bund Myren nu ligger
kvalt. Hermed slutter første Akt
af Tragedien, Byttets Drab. Nu følger dets Fortæring, og Kirtelhaarene skifter Rolle;
fra at være Fangstredskaber bliver de Ernæringsorganer; den Vædske, deres Ho-
veder nu begynder at udskille, indeholder de samme Stoffer som vor Mavesaft og
virker ved Hjælp af Syre og æggehvidespaltende Ferment saa opløsende paa In-
sektliget, at dets fordøjelige Dele efterhaanden kan indsuges gennem Kirtelhaarenes
Hoveder — og Planten faar sin Kvælstof-Hunger mættet! Naar Maaltidet er forbi,
ligger kun de uopløselige, haarde Hudrester af Legemet tilbage som værdiløse Lev-
ninger. Dem gælder det imidlertid om at faa bort; ellers vilde de jo efterhaanden
dynge sig saadan op, at Fanghaarenes frie Bevægelser hindredes. Overordentlig
hensigtsmæssigt er det da, at disse Haar efter hvert tilendebragt Maaltid hviler
en Tid lang og standser deres Kirtelvirksomhed. Bladpladen bliver tør, fri for Slim,