Universets Undere
1. Bind

INSEKTÆDENDE PLANTER 21 INSEKTÆDENDE SOLDUG FRA KAPSTATEN. De langagtige Bladplader er tæt besatte med slimede, følsomme Fanghaar. og Vind og Regn kan let fjerne Bordets Levninger. Atter begynder da Slimdannel- sen — og lidt efter blinker de klare Perler igen forrædersk paa Solduggens Blade. Bordet er dækket med en ren Dug, parat til næste Ret! Vil man — som de insektædende Planters grundlæggende Forsker, Charles Dar- win — til Bunds aflure Soldugplanten dens Hemmeligheder, gør man bedst i at tage en Mostørv, hvori den vokser, med sig hjem. Ved Vinduet i sin Stue vil man da kunne eksperimentere langt bedre med den lille snedige Forbryder, end Tid og Forhold tillader det ude i Mosen. Ganske vist vil det jo under de nye Forhold ikke være saa let for Planlen selv at skaffe sig Bytte; men derfor behøver man ikke at gøre sig til Medskyldig ved at fange Fluer og Myg til den. Den er lige saa tilfreds med nogle smaa Stykker haard- kogt Æggehvide, en blodig Kød- trevl eller hvilken som helst an- den kvælstofholdig Føde. Der- imod lader den sig ikke narre af værdiløse Skueretter. Lægger man f. Eks. en Stump Kalk, et Sandskorn eller en Glassplint paa dens Blade, vil hele deres sindrige Fangst- og Fordøj elsesmekanisme ingenlunde blive sat i unødig Be- vægelse. Kun enkelte, direkte be- rørte Kirtelhaar vil bøje Hoved- erne undersøgende; men de ret- ter sig snart igen — og deres Na- 'bohaar forbliver absolut uan- fægtede, som om de havde faaet hemmelig Underretning om, at det hele er blind Alarm! Man ved næsten ikke, hvad man mest skal beundre: — Plantens mærkelige Evne til at kunne underkaste en- hver fremmed Genstand en Art kemisk Analyse med Hensyn til Kvælstofindhold — eller det om indre Nervevirksomhed mindende Meddelelses- system mellem Kirtelhaarene indbyrdes og deres derpaa beroende passive eller aktive Holdning. Men at Systemet er nyttigt, bliver man let klar over; thi hvor megen unødig Besvær og spildt Kirtelafsondring vilde en Blæstdag ellers ikke for- volde Soldugplanterne, naar Støvskyer rejstes fra Marker og Veje og hvirvledes ned over Mosen, lejrende sig paa dens Blade. Foruden de tre Arter Soldug, der findes hos os, og hvoraf den her afbildede rundbladede Form er den almindeligste, kendes mange andre Arter. Soldugfami- lien har en overordentlig vid Udbredelse og træffes endog, som et af vore Bil- leder viser, saa langt mod Syd som i Kapstaten. Trods alle Variationer i Enkeltheder er Principet i Familiens Fangstmetode dog det samme hos alle dens Repræsentanter. Det er Fangsten »paa Limpind«, der er Grundprincipet i deres Røverhaandværk. Den samme Metode, men mindre fuldkomment gennemført, træffer vi hos en