Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
UNIVERSETS UNDERE
BLADROSETTER AF DEN INSEKTÆDENDE VIBEFEDT,
set fra oven, i naturlig; Størrelse.
Nogle af de slimede Blades Rande ses i Færd med at rulle sig
ind over Byttet.
i vore Enge og Moser meget hyppig optrædende Konkurrent til Soldugplanten, nem-
lig den her afbildede Vibefedt. Ogsaa dens Blade danner grundstillede Rosetter, men
de er ustilkede, brede og ovale, og deres Kirtelhaar har hverken Solduggens rød-
lige Farvetone eller betydelige Længde.
Snarest danner de et kort, fint Filttæppe
hen over Bladfladen. Den Saft, de ud-
skiller, og som giver de grønne Blade en
silkeagtig Glans, hidlokker ved en sød-
lig Duft Smaainsekter — og den samme
Tragedie som hos Soldug udspilles her.
Dog er hele Iscenesættelsen simplere.
Kirtelhaarene agerer blot gennem en
kraftigere Slimudsondring, men udfører
ingen selvstændige Bevægelser; kun Bla-
denes Rand ruller sig, som det vil ses
paa Billedet, noget ind, men ellers for-
holder Planten sig passiv, stolende paa,
at Insektets egen Sprællen og den rige-
lige Slim nok skal gøre det af med Byt-
tet. Der er derfor langtfra den dramati-
ske Spænding ved at overvære Frigørel-
seskampen mellem Insektet og Vibefedt-
planten, som der er hos Soldug. Resul-
tatet bliver imidlertid ens.
Et helt andet Fangstapparat — Klap-
fælden i Stedet for Limpinden — træffer
vi hos den nordamerikanske Fluefanger. Denne mærkelige Plante, som i Midten af
det 18. Aarhundrede opdagedes i Sydstaternes Mose- og Sumpegne, har Æren af at
være det først kendte Eksempel paa en insektfangende og insektfortærende Plante.
Naturligvis kendte man den Gang baade
vor Soldug og vor Vibefedt; men om det
Rovbegær, der skjules bag disse Planters
uskyldige Ydre, havde man ingen Anelse.
Fluefangeren bærer i langt mere iøjne-
faldende Grad Præg af sit Haandværk.
Som de i naturlig Størrelse afbildede Fo-
tografier viser, er de langstilkede Blades
Rande besat med stive Børster, og Blad-
pladens Halvdele er, som i en halvt aaben
Bog, bøjede ind mod hinanden omkring
Midtribben. I denne Bladfælde findes nu
— foruden Randbørsterne — to Slags
Haar: et bredt Parti langs Midtribben er besat med en Mængde ganske smaa, røde
Kirtelhaar, og ved hver Bladhalvdels Midte sidder tre stive, sylspidse Børster, der er
bevægelig indleddede paa Bladpladen og har en ganske overordentlig fintmærkende
Følsomhed. Fældens Mekanisme er da følgende: Kommer et Insekt op paa Bla-
det og blot med et Følehorn eller en Vingespids berører et af disse seks Haar, klap-
per Bladfælden i et Nu sammen over Midtribben, og de to Bladhalvdeles Randbørster
INSEKTÆDENDE PLANTER : TVÆRSNIT GENNEM BLADET
AF VIBEFEDT, FORSTØRRET.
Paa Oversiden ses de stilkede Kirtelhaar.