Universets Undere
1. Bind

22 UNIVERSETS UNDERE BLADROSETTER AF DEN INSEKTÆDENDE VIBEFEDT, set fra oven, i naturlig; Størrelse. Nogle af de slimede Blades Rande ses i Færd med at rulle sig ind over Byttet. i vore Enge og Moser meget hyppig optrædende Konkurrent til Soldugplanten, nem- lig den her afbildede Vibefedt. Ogsaa dens Blade danner grundstillede Rosetter, men de er ustilkede, brede og ovale, og deres Kirtelhaar har hverken Solduggens rød- lige Farvetone eller betydelige Længde. Snarest danner de et kort, fint Filttæppe hen over Bladfladen. Den Saft, de ud- skiller, og som giver de grønne Blade en silkeagtig Glans, hidlokker ved en sød- lig Duft Smaainsekter — og den samme Tragedie som hos Soldug udspilles her. Dog er hele Iscenesættelsen simplere. Kirtelhaarene agerer blot gennem en kraftigere Slimudsondring, men udfører ingen selvstændige Bevægelser; kun Bla- denes Rand ruller sig, som det vil ses paa Billedet, noget ind, men ellers for- holder Planten sig passiv, stolende paa, at Insektets egen Sprællen og den rige- lige Slim nok skal gøre det af med Byt- tet. Der er derfor langtfra den dramati- ske Spænding ved at overvære Frigørel- seskampen mellem Insektet og Vibefedt- planten, som der er hos Soldug. Resul- tatet bliver imidlertid ens. Et helt andet Fangstapparat — Klap- fælden i Stedet for Limpinden — træffer vi hos den nordamerikanske Fluefanger. Denne mærkelige Plante, som i Midten af det 18. Aarhundrede opdagedes i Sydstaternes Mose- og Sumpegne, har Æren af at være det først kendte Eksempel paa en insektfangende og insektfortærende Plante. Naturligvis kendte man den Gang baade vor Soldug og vor Vibefedt; men om det Rovbegær, der skjules bag disse Planters uskyldige Ydre, havde man ingen Anelse. Fluefangeren bærer i langt mere iøjne- faldende Grad Præg af sit Haandværk. Som de i naturlig Størrelse afbildede Fo- tografier viser, er de langstilkede Blades Rande besat med stive Børster, og Blad- pladens Halvdele er, som i en halvt aaben Bog, bøjede ind mod hinanden omkring Midtribben. I denne Bladfælde findes nu — foruden Randbørsterne — to Slags Haar: et bredt Parti langs Midtribben er besat med en Mængde ganske smaa, røde Kirtelhaar, og ved hver Bladhalvdels Midte sidder tre stive, sylspidse Børster, der er bevægelig indleddede paa Bladpladen og har en ganske overordentlig fintmærkende Følsomhed. Fældens Mekanisme er da følgende: Kommer et Insekt op paa Bla- det og blot med et Følehorn eller en Vingespids berører et af disse seks Haar, klap- per Bladfælden i et Nu sammen over Midtribben, og de to Bladhalvdeles Randbørster INSEKTÆDENDE PLANTER : TVÆRSNIT GENNEM BLADET AF VIBEFEDT, FORSTØRRET. Paa Oversiden ses de stilkede Kirtelhaar.