Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
 INSEKTÆDENDE PLANTER griber ind mellem hinanden og hol- der fast sammen som et Par foldede Hænder, hindrende Insektet i at slip- pe ud af Fælden. Jo mere det tumler forvirret om inde i denne, desto stær- kere pirres Kirtelhaarene til Udsond- ring af Slim- og Mavesaft — desto fa- stere lukker Bladet sig, og desto hur- tigere kan Fordøjelsesprocessen tage sin Begyndelse. At Bladet ikke straks lukker sig helt, har sin praktiske Be- tydning, som let kan paavises ved det Forsøg, der er afbildet paa det ene af vore Fotografier. Med en Naal har man her berørt et af Følehaarene, og Bladet er klappet sammen; dog vil Fælden kun være halvt lukket, og hvis man ikke med Naalen vedbliver at pirre ved Haarene, men lader den sidde ubevægelig, vil de to Bladhalv- dele efter kort Tids Forløb bøje sig til- bage igen — og Fælden er atter aab- net. Fordelen herved er den, at værdi- løse Genstande som Halmstraa eller ganske bitte smaa Insekter, som det ikke er Umagen værd at ofre Tid paa, 23 FLUEFANGEREN. Bladene virker efter samme Princip som en Rottefælde, idet de klap- per sammen og Randhaarene spærrer Udgangen. FLUEFANGEREN. Bladet for oven til venstre er klappet sammen om en Naal, der har berørt et af de indvendige, følsomme Haar. faar Lejlighed til at komme bort, medens et stort Bytte, som det kan betale sig at sætte hele Apparatet i Gang for at holde fast, bliver desto grundigere taget ved Vingebenet. Endnu en tredje Fangstmetode finder vi anvendt hos de insektæden- de Planter: — der sættes Faldgruber for Byttet! De høje, champagneglas- formede Bladehos densmukkeGrup- pe Sarracenia eller »Trompetblad« paa Helsidesbilledet er et af de mest typiske Eksempler paa saadanne Faldgruber. (I noget anderledes og langt mindre Format kender vi dem fra vor hjemlige Blærerod, der vil blive nærmere beskrevet i en sær- lig Artikel). Trompetbladet vokser ligesom Fluefangeren i De forenede Staters sydøstlige Mose- og Sump- egne, f. Eks. paa Florida. Det Laag, der strækker sig ud over »Glasset«, er ikke, som man kunde tro, en Klap,