Universets Undere
1. Bind

DOLKHALER 289 fra først af truede med at begaa den Helligbrøde at sprænge selve Buddhaskik- kelsen. Men som om Træet var gyst tilbage for denne Handling, omsluttede det senere Statuen saa fast med et Fletværk af Rodgrene, at dens Sten kom til at sidde urokkelig sammenføjede, saa at det nu ser ud, som vilde Træet netop beskytte den hellige Statue mod Vejrligets hensmuldrende og forvitrende Kræfter. Lignende Vækstmaader som hos disse indiske Figentræer genfinder vi hos be- slægtede Former i andre varme Lande. For deres Nabotræer er de overalt en truende Fare — ja undertiden ser man Eksempler paa, at deres Rødder, i Mangel af fremmede Træer at støtte sig til, omkryster deres egen Hovedstamme saa fast som en Skruestik. Træet, der er vant til at myrde og kvæle andre, vender Kvæler- taget mod sig selv. DOLKHALER OVRE langs Amerikas Atlanterhavskyster, omtrent fra New York til den meksi- kanske Havbugt, kan man træffe nogle meget aparte, næsten »forhistorisk« udseende, indtil en halv Meter lange Dyr, som efter Halens Form har faaet Nav- net Dolkhaler, og som i Almindelighed henregnes til Krebsdyrene, men da rigtig- nok anbringes i en meget isoleret Stilling indenfor disses System. Der er imidlertid ogsaa Zoologer, der betragter dem som langt nærmere beslægtede med Skorpio- nerne end med Krebsene. En saadan Usikkerhed med Hensyn til en Dyregruppes Slægtskab med andre nulevende Dyreformer er som Regel Tegn paa, at den er et meget gammelt Skud paa Slægternes Stamtræ — at den er, hvad Geologerne kalder en »Reliktform«, en Rest af en Dyregruppe, hvis Kulminationstid tilhører en svunden Jordperiode. For Dolkhalernes Vedkommende er der da ogsaa meget, der støtter denne An- tagelse og viser os, at vi her staar overfor en Ætling af en ærværdig, i Jordens Oldtid blomstrende Krebsdyr-Familie, nemlig de efter Legemets Tredeling opkaldte Trilobiter, der længst er uddøde, men hvis Forsteninger hører til de almindeligste og mest karakte- ristiske Jordfund i Oldtidslagene, særlig i Lagene fra Silurformatio- nen. Den Trede- ling, der var ejen- dommelig for Tri- lobiterne, genfin- der vi i Dolkha- lernes Legeme, saa stærkt dette end er omdannet ved Sammen- smeltning af Led- dene og ved Ud- vikling af et be- skyttende Hud- Universets Undere. EN DOLKHALEKREBS (LIMULUS), SET FRA RYGGEN. 37