Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
LYREHALEN 313 Udkig med Omverdenen. Den synes kun at lægge eet Æg aarlig — omtrent af et Andeægs Størrelse — saa Formeringsevnen skal jo ikke hjælpe stærkt til at bevare disse smukke Fugles Eksistens. Er man heldig, kan man en tidlig Morgenstund overraske Lyrehale-Hannen i dens Parringsdans. I en Lysning i Skoven skraber den Jord og vissent Løv sam- men til en Forhøjning, en Slags Danseestrade, hvorfra den snart opviser hele sin Kunst og Pragt for Hunnen. Halen løftes lodret til Vejrs, og den sammenfoldede Lyrevifte slaas ud i hele sin Bredde; Vingerne sænkes mod Jorden, og Fuglen dan- ser frem og tilbage, vender og drejer sig, hvirvler rundt og springer meterhøjt til Vejrs, medens den hele Tiden »synger«*! de mærkeligste, varierende Tonarter, der spænder over et Stemmeregister fra den dybeste Basgurglen til de mest skingrende Fløjtelyde. Lyrehalen er nemlig en Mester ikke blot i Dans, men ogsaa i Efterlig- ning og skuffende Gengivelse af alle Slags Lyde. Et enkelt Eksempel skal anføres: Paa de australske Alpers Sydskraaninger, i Staten Victoria laa et ensomt Savskæreri, og fra Skovene deromkring kunde man paa stille Dage høre fjern Latter, Barne- skrig, Hundeglam, Sang, der lød som af mange forskellige Slags Fugle — og midt i alt dette en Savs øresønderrivende, skærende Hvin! Alle disse Toner frembragtes af en og samme Lyrehale-Han, som man vidste havde sit Standkvarter i Skoven, ikke langt fra Savværket. Lyrehalens musikalske Talent, der er et af de Hjælpemidler, hvorved den vin- der sin Mage og opnaar at forplante sin Art, kan ogsaa faa den modsatte Virkning og blive et Led i dens Tilintetgørelse. I Parringstiden, da Hannen i sin Bejlen gan- ske glemmer sin sædvanlige Forsigtighed, aflurer Jægerne ofte en Han dens Lokke- toner, som han da lader lyde for at optænde en Medbejlers Jalusi. Kommer Bej- leren farende for at kæmpe med Rivalen, falder den for hans ubarmhjertige Kugle. Maaske benytter han dens Hale til dermed at narre den næste Fugl; thi et andet Jæger-trick bestaar i at anbringe den vidt udspændte Hale af en nedlagt Lyrefugl oppe i Hatten, sætte sig paa Lur i Krattet og lade Lokkehalen gengive en dansende Lyrefugls Bevægelser!-------Som man ser, benyttes alle Midler, baade de synlige og de hørlige, i Udryddelseskrigen mod en af Fugleverdenens eleganteste Frem- toninger; og ingen Lov skærmer den mod den truende Skæbne. FUGLE, DER BYGGER „LYSTHUSE*1 1ÆNGE har man kendt mærkelige »Lysthuse«, der opføres af nogle australske Sangfugle, som man tidligere kaldte »Kravefuglene« (JPtilonorhynchidae), men som karakteriseres langt bedre ved Navnet Løvhytte fugle. Mindre paaagtet og kendt har Betydningen af Løvhytterne været og den arkitektoniske Mangfoldighed og stigende Udviklingsgrad, som kan paavises og følges i deres Konstruktion. Baade i Størrelse og Bevægelser minder Løvhyttefuglene om Skovskader. Paa Jorden bevæger de sig hoppende, aldrig — som det undertiden fremstilles — i Løb. De lever paa Ny Guinea og i Australlandet, hvorfra man kender henved 40 Arter. Insekter og al Slags Frugt er deres Hovedføde. Den Rede, hvori Hunnen ruger sine Æg, har en meget almindelig Form, som i ingen Henseende røber den arkitektoni- ske Sans, der lægges for Dagen ved Opførelsen af de »Lysthuse«, hvoraf vore Fotografier gengiver nogle Typer. Som adskillige andre Fugle rivaliserer ogsaa Hannerne indenfor den her om- Universets Undere. 40