Universets Undere
1. Bind

314 UNIVERSETS UNDERE talte Gruppe indbyrdes om Hunnerne ved at »danse« for dem og under Dansen stille deres større eller mindre Farvepragt til Skue. De fleste lader sig imidlertid ikke nøje hermed, men udsmykker Dansepladsen paa forskellig Maade. Den »tand- næbbede« Art (Scenopaeetes dentirostris) gør mindst ud af det; den nøjes med at rydde en Plads, der efter at være bleven omhyggelig jævnet og renset, belægges med grønne Blade. Andre opfører store Løvhytter paa den ryddede Plads. Bedst kendes Forholdet hos den australske Atlaskfugl, der har sit Navn efter den stærke Glans, Fjerene faar hos ældre Hanner. Som det ses paa to af Billederne, ATLASKFUGLEN (PTILONORHYNCHUS VIOLACEUS) I FÆRD MED AT BYGGE SIT »LYSTHUS«, bestaar »Løvhytten« her af en Buegang eller Loggia af Grene, der er stukne ned i Jorden saa langt fra hinanden, at Sidevæggene lader en Gang aaben, stor nok til at Fuglen kan passere derigennem. Inde i og uden om denne Loggia danser Han- nen med løftede Vinger, snart med et Blad eller en Blomst i Næbbet, snart »syn- gende« med en ejendommelig Gurglen, der skal minde om Lyden af Vand, som løber gennem et forstoppet Rør! I sit Valg af Dekorationsgenstande til at udsmykke Løvhytten og Dansepladsen med, er denne Art kun lidet kræsen, og baade Smaa- sten, Skaller, smaa Ben, Fjer og alle mulige andre tilfældige Ting, den faar Øje paa, anvendes i Flæng. Andre Arter er mere kræsne i deres dekorative Sans. Den plet- tede Løvhyttefugl for Eksempel bygger ikke blot en større Buegang end Atlask- fuglen, men udsmykker ogsaa den og dens Omgivelser rigere og foretrækker dertil Skaller og Knogler, men frem for alt skinnende Metalgenstande, som den endog vover sig ind i ensomt liggende Huse nær ved Skoven for at stjæle. — I Fjerpragt