Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
320 UNIVERSETS UNDERE fatte de fremmede Verdensdeles, særlig Tropeverdenens mange og rigt varierende Livsformer. Til de mærkeligste af de tropiske og subtropiske Krabber hører ubetinget den slægtsrige Gruppe, der populært kaldes Landkrabber, og som omfatter en Mængde forskellige Former. Fælles for dem er det, at de tilbringer en større eller mindre Del af deres Liv uden- for Krabbernes natur- lige Element, Vandet. Deres Aandedrætsor- ganer viser mange in- teressante Tilpasnin- ger efter den tilsynela- dende saa abnorme Levevis, hvorved det sædvanlige Gælleaan dedræt maa erstattes af Luftaanding. Hyp- pigst opnaas det ved, at Gællerne selv kun udfylder en forholds- vis ringe Del af Gælle- hulen, og at denne er i Stand til at optage Indaandingsluften. Til- pasningen til et udpræ- get Landliv kan endog hos nogle Landkrab- ber være saa stærkt gennemført, at de over- hovedet slet ikke mere er i Stand til at kunne leve længere Tid i Van- det og, hvis de blev tvungne dertil, vilde drukne! De fleste af disse vinkekrabber mellem mangroverødder. udprægede Landkrab- ber — som man bl. a. træffer i Vestindien og tilstødende Dele af Fastlandet — har valgt sig de fugtige, dampmættede Skovegne til Opholdssted og lever ofte milevidt fra Kysten. Kun een Gang om Aaret, ved Foraarstidens Begyndelse, vandrer de — ofte i store Skarer — ud til Havet for dér at lægge deres Æg; thi lige saa nødvendigt, som Landlivet er for de voksne Dyr, er et Ophold i Vandet for Yngelens Udvikling. Er Forældre- pligten opfyldt, drager Krabberne atter ind i Landet, tilbage til deres Skove. Ud- mattede af Æglægningen og af Rejsens Besværligheder graver de sig, naar de igen er »hjemme«, ned i den bløde Skovbund, hvor de udpolstrer deres Huler med Mos og Løv, lukker for Indgangen og nu i Ro og Fred søger at komme over det næste kritiske Punkt i deres Tilværelse — den gamle Skals Afkastning og en ny Skals