Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
INSEKTÆDENDE PLANTER 25 der lukker for Byttet; det er en i Virkeligheden ganske ubevægelig Bladflig, der imidlertid ved sine mange Honningkirtler gør Nytte som Lokkemiddel. Ogsaa ud- vendig paa »Glassets« Sider og paa dets Rand findes talrige Honninghaar, der for- søder de lækkersultne Insekter paa deres ubevidste Vej mod Døden. Ude af Glæde over den gæstfri Modtagelse, Trompetbladet giver dem, kravler de fra Randen ned langs Glassets indvendige Sider — og da bliver Døden dem vis. Bladets indre Flade bliver pludselig en ganske glat Glidebane, hvor Fodfæstet glipper, og i næste Øje- blik pjasker Insektet fortumlet rundt i den slimede Vædske, der fylder Glassets nedre Halvdel. Denne Vædske virker opløsende som Mavesaft. En formildende Omstændighed i det uhyggelige Morddrama er det dog, at den in- deholder et Stof, der virker øjeblik- kelig bedøvende paa Insektet, saa at dette uden Dødskamp glider fra Honningparadiset ubevidst ind i Dødens Nirvana. Hvor godt Fald- gruben virker, viser det gennem- skaarne Blad paa et af Billederne. Trompetbladet nøjes ikke, som Sol- dug og Vibefedt eller Fluefangeren, med et enkelt Insekt i Ny og Næ; denne Plante driver Fangsten en gros, og i Bunden af dens Ruser kan der i en Sommer ophobe sig hele Dynger af stinkende Lig. Det samme er Tilfældet hos dens nære kaliforniske Slægtning, Darlingto- nia, der ses paa Farvetavlen, koket tilviftende et eventuelt Bytte med de to smaa, røde Honningflige, der som en Blomstersløjfe hænger ned over Dødens Port. Saa store kan disse Planter blive, at man hos TROMPETBLADETS BYTTE. Bladet er skaaret op, og man ser i Faldgrubens Bund de dræbte Smaadyr. Darlingtonia endog skal have fundet døde Smaafugle i Faldgruben. En ikke mindre imponerende Repræsentant for Faldgrube-Metoden træffer vi paa den østlige Halvkugle i de saakaldte Nepenthes eller Kandebærere, hvis »Kan- der«, d. v. s. omdannede, hule Bladdele, kan være alenhøje og undertiden gemmer Lig baade af Fugle og Flaggermus, for ikke at tale om de Masser af Insekter og andre Smaadyr, der har ladet sig narre af de farveskønne, udvendig honningsøde, men indvendig mavesure Bægere, der paa tynde, fine Stilke hænger ned fra denne tropiske Urskovsplantes Slyngranker — Bægere, der lokker med liflig Honning- nektar ved deres Rand, men paa deres Bund gemmer Dødens Malurt, eller rettere — Mavesyre! Universets Undere. 4