Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
26 UNIVERSETS UNDERE KNÆLEREN ET mere helligt udseende Væsen end det her afbildede lader sig ikke tænke, og at Folketroen over alt paa Jorden har ladet sig lede af dette Indtryk, viser da ogsaa dets mange religiøst klingende Navne: Knæleren, Gudstilbederen, Præsten, Spaamanden o. s. v. I alle Sprog, hvori Knæleren har faaet Borgerret, afspejler Troen paa dens overnaturlige Forbindelser sig; ja selv den almindeligste, bedst kendte Arts videnskabelige Benævnelse — Mantis religiösa — vidner om det gud- hengivne Indtryk, den umiddelbart gør paa Iagttageren. Ikke saa underligt forøv- rig; thi man kan se den sidde eller staa Timer i Træk som hensunken i ydmyg, inderlig Bøn, med Forbenene løftede i Bedestilling--- indtil en uforsigtig Flue kommer den nær: da leverer den i samme Nu Bevis for, at det ikke var Bøn, men Bytte, hvorpaa den skinhellige Hykler tænkte. Herhjemme fo- rekommer Knæ- lerne ikke i Natu- ren, men i Østrig og Frankrig kan vi allerede træffe dem, og jo mere vi nærmer os Tro- perne, desto hyp- pigere og formrig- ere bliver de. Sam- men med deres nærmeste Slægtninge, Græshopperne, hører de til en ældgammel, ærværdig Æt, der kan føre sit Stamtræs Rødder tilbage helt til vor Klodes graa Oldtid. Saa fjernt som i Kultidens Jordlag støder vi paa dens Aner. Insektlivet var dog den Gang endnu for ringe til at kunne yde saa fordringsfulde Rovdyr som Knælerne rigeligt Bytte; men i Jordens Middelalder bliver Jagten bedre, og Knælernes Stamme sky- der friske Skud. De forsteningsrige Skifere ved Solnhofen i Bayern viser endog, at vor almindelige Knæler-Art — iført den samme skinhellige Maske som nu — alle- rede har staaet »bedende« efter Bytte, da Jordens første fugleagtige Væsen, Jura- tidens berømte Øglefugl, flagrede hen over Landene. En spejdende, lurende Knælers Stilling illustrerer — naar man ved, hvad den betyder — træffende det gamle Mundheld om det korte Skridt fra det ophøjede til det latterlige, og vort Billede maler bedre end Ord dens Komik. Hvor betegnende er ikke Dyrets tyske Navn »Gottesanbeterin« — thi kan man forestille sig noget mere uskyldigt end dette dameagtigt udseende Væsen med de andægtigt sammen-