Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
UNIVERSETS UNDERE
KNÆLEREN
ET mere helligt udseende Væsen end det her afbildede lader sig ikke tænke, og
at Folketroen over alt paa Jorden har ladet sig lede af dette Indtryk, viser da
ogsaa dets mange religiøst klingende Navne: Knæleren, Gudstilbederen, Præsten,
Spaamanden o. s. v. I alle Sprog, hvori Knæleren har faaet Borgerret, afspejler
Troen paa dens overnaturlige Forbindelser sig; ja selv den almindeligste, bedst
kendte Arts videnskabelige Benævnelse — Mantis religiösa — vidner om det gud-
hengivne Indtryk, den umiddelbart gør paa Iagttageren. Ikke saa underligt forøv-
rig; thi man kan se den sidde eller staa Timer i Træk som hensunken i ydmyg,
inderlig Bøn, med
Forbenene løftede
i Bedestilling---
indtil en uforsigtig
Flue kommer den
nær: da leverer
den i samme Nu
Bevis for, at det
ikke var Bøn, men
Bytte, hvorpaa den
skinhellige Hykler
tænkte.
Herhjemme fo-
rekommer Knæ-
lerne ikke i Natu-
ren, men i Østrig
og Frankrig kan vi
allerede træffe
dem, og jo mere
vi nærmer os Tro-
perne, desto hyp-
pigere og formrig-
ere bliver de. Sam-
men med deres
nærmeste Slægtninge, Græshopperne, hører de til en ældgammel, ærværdig Æt,
der kan føre sit Stamtræs Rødder tilbage helt til vor Klodes graa Oldtid. Saa fjernt
som i Kultidens Jordlag støder vi paa dens Aner. Insektlivet var dog den Gang
endnu for ringe til at kunne yde saa fordringsfulde Rovdyr som Knælerne rigeligt
Bytte; men i Jordens Middelalder bliver Jagten bedre, og Knælernes Stamme sky-
der friske Skud. De forsteningsrige Skifere ved Solnhofen i Bayern viser endog, at
vor almindelige Knæler-Art — iført den samme skinhellige Maske som nu — alle-
rede har staaet »bedende« efter Bytte, da Jordens første fugleagtige Væsen, Jura-
tidens berømte Øglefugl, flagrede hen over Landene.
En spejdende, lurende Knælers Stilling illustrerer — naar man ved, hvad den
betyder — træffende det gamle Mundheld om det korte Skridt fra det ophøjede til
det latterlige, og vort Billede maler bedre end Ord dens Komik. Hvor betegnende
er ikke Dyrets tyske Navn »Gottesanbeterin« — thi kan man forestille sig noget
mere uskyldigt end dette dameagtigt udseende Væsen med de andægtigt sammen-