Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
334 UNIVERSETS UNDERE et slaaende Forsøg af Professor Lloyd Morgan. Han gav nogle unge Fasaner Føde, der var tilsat med forskellige udehagelige kemiske og medicinske Ingredienser og anbragte denne Føde paa Glasplader, hvorpaa der var malet orangegule og sorte Striber, svarende til de afbildede Larvers Farvetegning. Resultatet blev meget snart, at Fuglene ikke vilde have den ikke »forfalskede«, men gode og velsmagende Føde, naar den serveredes dem paa de farvede Glasplader, og at de, første Gang Lar- verne sattes for dem, betragtede dem med den største Mistro og neppe vilde røre ved dem, end sige æde dem. De Fasaner, der ikke havde gennemgaaet det omtalte Kursus i Farvelære, behandlede Larverne langt mindre ceremonielt, indtil ogsaa de, belærte ved Erfaringen om deres ækle Smag, fik Forstaaelse af, at sorte og gule Ringe betyder noget højst ubehageligt. Til venstre for de stribede Larver viser en Gedehams samme Farvetegning, der for Hunnens Vedkommende advarer mod det farlige Vaaben, den har i sin Gift- braad. Naar ogsaa de vaabenløse Hanner har de samme Advarselsfarver og, under Fare, anvender samme truende Bøjning af Bagkroppen som Hunnen, er dette en Maskering eller Mimicry, svarende til de Forklædninger, hvorpaa der kendes saa mange Eksempler blandt Dyrene, og som vi tidligere har berørt i dette Værk. Saa- danne Maskeringer er især hyppige blandt tropiske Sommerfugle, hvor giftige eller ildesmagende, ved Advarselsfarver beskyttede Arter efterlignes skuffende af helt andre Arter, som i sig selv vilde være et kærkomment Bytte. Den giftige meksikanske Øgle Heloderma foroven til højre og under den en europæisk »Ildsalamander«., der udskiller en giftig eller i hvert Fald ubehagelig Slim, og endelig den prægtigt farvede Giftslange forneden — en brasiliansk Koral- slange er interessante Typer paa Advarselsfarvers Anvendelse ogsaa indenfor Hvirveldyrenes Omraade. Det bør dog tilføjes, at selv saa straalende en Farveteg- ning som Koralslangens af enkelte Forskere opfattes mere som almindelig Beskyt- telsesfarve end som et specielt Advarselsmiddel. Kun et nøje, indtrængende Kend- skab til eksotiske Dyreformers Livsforhold i deres Hjemstavns naturlige Omgivel- ser kan afgøre Tvivlstilfælde om dette, og Begrebet »Advarselsfarver« er i det hele endnu et Omraade, hvor Fremtidens Forskning har Gaader at afsløre. NARHVALENS SPYD 'E'NHVER Hval er jo i og for sig et Eksempel paa »Universets Undere«; thi en mere forunderlig Pattedyrform kan ikke godt tænkes; men alligevel er der visse Hvalarter, som i endnu højere Grad end de øvrige forekommer os mærk- værdige. Narhvalen er en af dem. Saa længe den endnu er ung, kunde man antage den for en Delfinart af en usædvanlig bleg Farve og desuden ejendommelig ved at være tandløs, idet de Tæn- der, den har haft, mistes kort efter Fødslen. Men i Tidens Løb sker der — for Hannens Vedkommende — en mærkelig Forandring i dens Udseende, idet Over- læben gennembores af en mægtig, lige fremad rettet Stødtand, der kan blive om- trent tre Meter lang, eller over Halvdelen af Legemets Længde. Ligesom hos Ele- fanterne er Stødtanden en Fortand — her som Regel den venstre, — men den af- viger fra alle andre kendte Tænder ved at være spiralformig snoet, som var den udgaaet fra et Drejerværksted. Spiralen løber til venstre. Undtagelsesvis kan man træffe et Eksemplar, der har to lige lange Stødtænder; men saadanne Tilfælde er