Universets Undere
1. Bind

ADVARSELSFARVER OG STOPPESIGNALER HOS DYR 333 forskellige Slags Sommerfuglelarver. Den første Eksperimentator havde i Bur en halv Snes forskellige Arter Smaafugle, som graadigt slugte alle de Larver, der havde grønne eller brune Beskyttelsesfarver eller lignede Kviste; men derimod rørte de ikke de stærkt brogede Larver, selv om disses Hud var nok saa glat og blød og fri for stikkende Haar og Børster. En anden Biolog eksperimenterede med nogle grønne Firben og med Frøer og Edderkopper og kom til samme Resultat. Første Gang, Larver af en Stikkelsbærsommerfugl blev rakt ind til Frøerne, »sprang disse frem imod dem og slikkede dem ivrig; men neppe havde de gjort det, før de KORALSLANGE. Dyrets lyse (røde) og sorte Ringe menes at virke som Advarselssignaler. syntes at opdage deres Fejltagelse og sad med gabende Mund, rullende med Tun- gen, indtil de var bievne de ækle Mundfulde kvit. Larverne var aabenbart ganske ubeskadigede og krøb afsted saa vims som nogen Sinde«. — Senere har talrige andre lignende Forsøg — særlig af den engelske Biolog Poulton — bekræftet Wal- laces oprindelige Formodning, at vi i mange Sommerfuglelarvers grelle Farver har Eksempler paa Advarselsmidlers Betydning og netop derved kan forklare os saa- danne Larvers store Hyppighed. Paa vor Farvetavle til denne Artikel har Kunstneren fremstillet en Række ty- piske Advarselsfarver, hentede fra forskellige Egne af Jorden og indenfor forskel- lige Dyregrupper. De gulstribede Sommerfuglelarver foroven paa Billedet synes ganske vist ikke særlig iøjnefaldende, eftersom Planten, hvoraf de lever, ogsaa har gule Blomster; men da de optræder flokkevis, ses de alligevel ofte paa lang Af- stand, naar de sidder sammenhobede paa den Plante, de i Fællesskab afblader; og deres Farvetegnings Betydning som Advarselsmiddel er desuden direkte paavist ved