Universets Undere
1. Bind

SATURNS RING 349 Bjergene paa Maanens Overflade, de fire Maaner, han saa kredse om Jupiter, Mælkevejens lyse Bælte, der opløste sig i et Utal af enkelte Kloder. Overalt af- slørede han nye Undere. Da rettede han omsider sin Kikkert mod Saturn, og hvor forbauset blev han ikke ved at se den »tredobbelt«! Sit Syn beskriver han saa- ledes: »Jeg ser denne Stjerne som et tredobbelt Legeme . . . Øst og Vest for den ser jeg to mindre Legemer, der ledsager Centralstjernen. De er som to Tjenere, der hjælper og støtter den gamle Saturn paa dens Vandring om Solen, og som altid holder sig ved hans Side. Gennem en Kikkert med mindre Forstørrelsesevne tager TO FASER, HVORI SATURNS RINGE BLIVER UTYDELIGE. I den ene ses »Ringen« som en tynd Streg; i den anden kun som en Skyggestribe. Saturn sig ud som en aflang Stjerne af Form som en Oliven«. — Hvad Galilei her har set og beskrevet, var i Virkeligheden Saturns Ring, men hans Opdagelse mødte kun Spot og blev betragtet som fri Fantasi. Ingen anden kunde i deres Kikkerter se »de to Tjenere«, der altid fulgte Saturn; og nu indtraf tilmed det mærkelige Uheld, at da Galilei vedblivende vilde iagttage dem, svandt de mere og mere ind, og to Aar senere, 1612, kunde han heller ikke selv se dem! Man kan tænke sig Modstandernes Skadefryd og Galileis bitre Skuffelse, der efter Sigende tog saa stærkt paa ham, at han skal have svoret aldrig mere at ville rette sin Kikkert mod den forræderiske Planet. Galilei havde imidlertid haft Ret i, at der udenom Saturns Legeme findes en an- den Masse, selv om dennes Form ikke just var, som Galilei tænkte sig den. En Række Astronomer fortsatte hans Iagttagelse, og efterhaanden blev Planetens skif- tende Udseende gengivet i en Række mere eller mindre træffende Tegninger. Det var dog først den hollandske Astronom Huygens, Pendulurets Opfinder, der