Universets Undere
1. Bind

356 UNIVERSETS UNDERE VINGE AF EN UNG HOAZINKYLLING. Fingrene og de to Kløer er tydelig udviklede. iøvrigt i Klædedragt me- get beskeden: olivenfarvet med lyse Streger paa Over- siden, rødbrun paa Under- siden. Halen er stiv og lang, men Vingerne saa korte, at Flugten bliver tung og klaprende. Fuglen bevæger sig ogsaa mere i Spring fra Gren til Gren end flyvende, og under sine Spring spreder den oftest Vinger og Hale ud for bedre at holde Balance. Sin Rede anlægger den gerne paa Grene, der hænger lavt ud over Vandet, eller i Buskene langs Flodbred- den, og den anvender hverken Omhu paa dens Bygning eller Omsigt for at skjule den — maaske i Bevidstheden om, at den rugende Huns Stank dog vilde røbe den, og at Stanken i sig selv er det bedste Forsvar. Det er imidlertid som Unge, at denne Fugl gør sig bemærket ved en Færd, der er uden Sidestykke i hele Nutidens Fugleverden. Neppe er den kommen ud af Æggeskallen, før den — endnu dunet og halvnøgen — begynder at klatre omkring paa Grenene i Redens Nærhed og i det hele optræder som Akrobat med en Dri- stighed, der for enhver anden Fugleunge vilde betyde den visse Død og jage dens Forældre Skræk i Livet. Men her ser Moderen ganske rolig paa, at hendes spæde VINGE AF EN ÆLDRE HOAZINKYLLING. Samtidig med, at Svingfjerene vokser, aftager Fingrene og Kloerne og bliver ubruge- lige til Klatring. Afkom bogstavelig paa alle Fire kravler fra Gren til Gren, nu og da tagende Næbet til Hjælp som en femte Haand. Hendes Ro er tilgivelig, thi det hæn- der kun undtagelsesvis, at en af Ungerne mister sit Tag og plumper i Van- det, hvorover Reden er anbragt; og skulde det ske, betyder Uheldet ikke saa stort, for de smaa, dunklædte Hoazin-Kyl- linger er lige saa uforfær- dede og dygtige Svøm- mere, som de er Klatrere. Truer en eller anden Fare dem paa Landjorden, ka- ster de sig derfor ogsaa undertiden frivillig i Van- det, dykker ned og svøm- mer behændig med ba-