Universets Undere
1. Bind

378 UNIVERSETS UNDERE kolossalt Legemets Omfang kunde blive, være relativt snæver. De af Planter le- vende Former — Brontosaurus, Atlantosaurus, Diplodocus, og hvad disse vandrende Kødbjerge nu alle kaldes — vilde næppe kunne have eksisteret, hvis de skulde have levet af Rov og ikke kunde have fraadset i den Vegetationsfylde, der til alle Sider omgav dem. Rent fraset den ringe Hjerneudvikling og manglende Intelligens, der karakteriserede dem, vilde alene deres uhyre Vægt have hindret dem i at opsøge og jage saa meget Bytte, som maatte til for blot nogenlunde at stille Sulten. Gennem Middelalderens første Afsnit har de planteædende Kolosser kunnet føre 1 METER LANG HOVEDSKAL AF KÆMPEØGLEN ALLOSAURUS. en ret idyllisk og rolig Tilværelse. Der var faa eller ingen Røvere i Datidens Skove og Jungler, og de forholdsvis fredelige Sumpes og Søers saftige Vandplanter indbød til sorgfri Nydelse. Som rimeligt var, vedblev Naturen imidlertid ikke at frembringe Kødbjerge uden før eller senere ogsaa at skabe en Modvægt, der efterhaanden greb regulerende ind og satte Grænser for Giganternes Udvikling. Denne Modvægt, som atter bragte Balance i Naturens Økonomi, var de kød- ædende Kæmpeøgler, hvoraf vi nylig (S. 353) har omtalt en enkelt, typisk Form, Ceratosaurus eller »Hornøglen«. Deres relativt højere Hjerneudvikling, hvorved de kom til at repræsentere Intelligensen i Datidens Liv, gav dem allerede eet stort Forspring, hvorved de blev de sløve Planteæderes Overmænd; men dertil sluttede sig desuden en Række andre, legemlige Tilpasninger, som i Forening med den større Begavelse lod dem blive den herskende Dyretype. Den her afbildede Form, Kridttidens Allosaurus, har, som Skelettet viser, været