Universets Undere
1. Bind

KÆMPEØGLEN ALLOSAURUS 379 13—14 Meter lang; men heraf tilfaldt rigtignok omtrent Halvdelen den svære, kraf- tige Støttehale. I oprejst, kænguruagtig Stilling var Hovedet løftet syv Meter over Jorden, saa at Rovdyret har kunnet spejde frit og vidt omkring efter Bytte. Selve Hovedskallen havde en Meters Længde, og de spidse Tandkegler, hvormed Kæ- berne væbnedes, maalte en halv Snes Centimeter; man kan da tænke sig, hvilket frygteligt Vaaben, Uhyret besad i sine Tandrækker. — Kun een anden kødædende Kæmpeøgle, den 17 Me- ter lange Megalosaurus, overgik i Mægtighed det- te Rovdyr. I Forhold til sin Le- gemsstørrelse og elefant- agtige Vægt har Allosau- rus ikke været klodset og tungt bevægelig. Skelet- tet viser netop en Række Tilpasninger, der har tjent til at gøre Dyret hurtigt og forholdsvis let og adræt. Mange Knog- ler var hule og dog sam- tidig stærke, og ser man paa Skelettet af det me- terlange Hoved, vil og- saa dets Bygning, alene ved den iøjnefaldende Anvendelse af Buesyste- met, vidne om Princippet Styrke og Lethed for- enet. Det er fristende for Fantasien at udmale sig denne store, kødædende Øgle overfalde en af de endnu vældigere Plante- ædere, f. Eks. den dob- belt saa store Tordenøgle — hvad enten man nu KÆMPEØGLEN ALLOSAURUS’ KLØER PAA DE »SMAA« FORBEN. tænker sig Allosaurus jage den i Løb eller kaste sig over den i Spring og slaa sine lange, spidse Krog- kløer i dens Side og med sine Tanddolke flænse Stykker ud af Hals og Bringe paa det forholdsvis værgeløse Bytte, hvis Bid prellede af mod. Rovøglens pansrede Hud. Maaske er denne Forestilling om Kamp mellem de to Fortidsuhyrer nogen- lunde overensstemmende med Forholdene, som de virkelig var, — men det kan ogsaa tænkes, at de særlig store kødædende Øgler, Allosaurus og Megalosaurus, har maattet overlade det til deres mindre kæmpemæssige Slægtninge at forfølge det levende Bytte og selv maatte lade sig nøje med at være Aadselædere. Til denne Anskuelse hælder i hvert Fald den amerikanske Forsker, Professor Osborn, en 48*