Universets Undere
1. Bind

30 UNIVERSETS UNDERE indenfor Knælernes Samfund altid er til Hunkønnets Gunst, kan ikke undre, efter- som Gennemsnitsstørrelsen for en Hun er 7—8 cm, medens den for Hannens Ved- kommende kun er 5 cm — en Forskel, der allerede kommer frem paa det Alders- trin hos Knælerne, der svarer til vor »Backfish-« og »Lømmelalder«. De opvoks- ende Hun-Knælere er da ogsaa langt graadigere end deres hanlige Jævnaldrende; thi det er i de Uger, da Hudskifterne staar paa, at deres Vækst maa naa det om- talte Forspring. Saa snart Hudskifternes Tid er forbi hos Insekterne, er jo ogsaa deres Vækst indstillet for Resten af deres Liv. — Knæler-Hunnernes særlige Graa- dighed holder sig imidlertid hele Livet igennem, og er en bejlende Han saa uheldig ikke at vinde sin Hjertensdames Gunst, nøjes hun ikke med at affærdige ham med en Kurv, men gør en kort og ubarmhjertig Proces, der absolut hindrer fornyede Tilnærmelser enten til hende eller eventuelt til en Rivalinde — hun æder simpelt hen, uden videre Omsvøb, den arme Fyr, som det for en saa overlegen Dame er den letteste Sag af Verden at faa Bugt med. Tvivlsommere er Udfaldet af de Dueller, der ofte udfægtes, naar to jævnbyrdige Hunner mødes paa Krigsstien, saaledes som et af vore Billeder dramatisk illustre- rer Situationen. De gaar da ikke af Vejen eller tilbage, men farer kamplystne i Totterne paa hinanden, uddelende kraftige Dask, som var de to professionelle Boksere, — eller snarere maa man vel efter Vaabenarten sammenligne dem med et Par Sabelfægtersker. Duellen standser ikke, før den ene Part er gjort ukampdyg- tig, hvorpaa den — som Løn for Sejren — bliver spist af den triumferende Amazone. Den Kamplyst, der er disse stridbare Dyr, især Hunnerne, iboende, har Kines- erne vidst at udnytte til en Art Folkefornøjelse. De indespærrer to Knæler-Hunner i et af Bambus flettet Bur, og den hidsige Duel, som nu udkæmpes, følges i Kina med samme Lidenskab og Spænding som Hanekampe og Tyrefægtninger andre Steder. Ejendommelig nok synes da Kineserne at være det eneste Folk, der forlængst har gennemskuet Knælerens hyklerske Ydre og opdaget dens sande Karakter. Der- imod viser Tyrkerne og Araberne den stor Ærbødighed som Symbol paa en nid- kær Muselmand, fordi den, som de mener, altid er hensunken i Bøn — med Ho- vedet vendt mod det hellige Mekka! Ogsaa i Sydfrankrig, Portugal og Sydamerika hersker der blandt Landbefolkningen endnu megen Overtro om Knæleren, selv om vel ingen gaar saa vidt som Hotentotterne, der betragter den, paa hvem en Knæler nedlader sig, som en af Himlen udvalgt, der ved denne Akt ophøjes til Helgen; medens omvendt den, der er saa uheldig eller dumdristig at dræbe en Knæler, bliver en daarlig Jæger, over hvem Forbandelsen hviler for Resten af hans Livs Dage. Men tilbage til vor krigerske Amazone. Forudsat hun omsider møder en Bejler, til hvem hun faar Behag og i det mindste for en kort Tid lader sig knytte med Hy- mens Lænker, følger mod Sommerens Slutning, i September, en Æglægningspro- ces, der er lige saa mærkelig som saa meget andet i disse Dyrs Liv. Siddende paa en Gren udgyder hun en klar Vædske, der klæber fast til Barken og piskes til en skumlignende Masse, idet hun hæftig bevæger Bagkropspidsen fra Side til Side. Samtidig med, at hun udgyder denne Vædske og langsomt kryber lidt fremad, læg- ger hun sine Æg i Skummet, der hurtig stivner til en hvælvet Kokon, 4 cm lang og et Par cm bred. Set udvendig tager dette Hylster sig saare simpelt ud, men skæ- rer man det igennem paa langs, vil man finde en Række Tværskillevægge, dei deler det i mange Rum, hvori Ægene er anbragt med stor Regelmæssighed og Akkurat- esse, saaledes at netop den Ende vender op og udad, hvori Larvens Hoved vil blive dannet. I alt kan en saadan Kokon indeholde omkring et Tusind smaabitte Æg,