Universets Undere
1. Bind

420 UNIVERSETS UNDERE sammen med den øvrige lysende Masse. Pletternes Opstaaen og Forsvinden og deres store Foranderlighed i Form og Udseende harmonerer i hvert Fald med en saadan Opfattelse og stemmer med Fænomener, vi kender fra vor egen Atmosfæres Skydannelser, — kun at Forholdene paa Solen er uendelig mange Gange større, og Kræfter og Virkninger langt mægtigere. Gaadefuldt er det imidlertid, at der i Solens Pletdannelser synes at herske en vis periodisk Regelmæssighed, idet der kan følge en Række Aar, hvori den er tæt oversaaet med Pletter, og derefter en Aarrække, hvori man kun ser faa eller slet ingen Pletter paa dens lyse Skive. Disse Perioder, der overvejende er 11-aarige, synes at indvirke paa vor Jords atmosfæriske Forhold, idet en Række Undersøgel- ser over Uvejr, Haglstorme, Orkaner, Nordlys, Svingninger af Magnetnaalen og Forstyrrelser i Telegrafdriften viser tilsvarende Perioder. Særlig tydelig bliver Sam- menhængen mellem Solens Pletdannelser og Jordens Forstyrrelser eller »magne tiske Storme«, naar der paa Solen opstaar en usædvanlig stor Plet, som nærmer sig Solskivens Midte. Paafaldende stærke Nordlysfænomener optræder da, og Ob- servatoriernes Magnetnaale viser en Række voldsomme Svingninger, som antydet paa hosstaaende Figur, medens der samtidig finder elektriske Forstyrrelser Sted i Atmosfæren, saa at Telegraferingen lider derunder eller endog delvis maa indstil- les, saa længe vor Jord staar i denne ufrivillige, traadløse Telegrafforbindelse med Solen. EREMITKREBS OG DERES HUSFÆLLER NAAR man i Naturen træffer to helt forskellige Organismer nøje knyttede til hinanden og Gang paa Gang møder dem sammen, er man paa Forhaand til- bøjelig til at gaa ud fra, at dette Samliv ikke er til Glæde eller Nytte for begge Parter, men at den ene fører en Snyltegæsts magelige og sorgfri Tilværelse paa EREMITKREBS MED EN SVAMP SOM HUSFÆLLE. (Se Teksten). den anden Parts — »Vær- tenas — Bekostning. Paa Snylteliv har man jo saa mange Eksempler baade indenfor Plante- og Dyre- riget, og det har saa længe været kendt, at det er ret forstaaeligt, naar denne mindre tiltalende Form for Samliv uvilkaarlig træ- der i Bevidsthedens For- grund. Ved nærmere Under- søgelser har det imidlertid i mange Tilfælde vist sig, at man gør Naturen Uret ved at anlægge en saa en- sidig Betragtningsmaade, og at der virkelig er man- ge intime Forhold mellem