Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
424
UNIVERSETS UNDERE
med den retmæssige Beboer ved at hale den ud med Klosaksene og holde Fest-
maaltid paa den, forinden den selv rykker ind i den afdødes Lejlighed. Maaske
hænder det ogsaa, at to smaa Eremitkrebs rivaliserer om den samme Snegleskal
og udkæmper en haard Dyst med hinanden, indtil den ene Part er bleven saa grun-
dig gennembanket, at den finder det klogest at opsøge sig en anden Lejlighed.
Uheldigvis maa Eremitkrebsen, efterhaanden som den vokser til, foretage adskil-
lige Flytninger, idet Udenomsbekvemmelighederne bliver for smaa i Forhold til
den stedse tykkere og tykkere Bagkrop, der tilsidst bliver en uformelig, blød Sæk,
hvori Indvoldene gemmes, — en stedse federe Lækkerbidsken for mangen en sul-
ten Fisk. De Øjeblikke, da Eremitkrebsen maa forlade det gamle, trange Sneglehus
for at rykke ind i et nyt og rummeligere, betegner lige saa mange kritiske Tids-
punkter i dens Liv, og man kan derfor ikke undre sig over, at den slæber sit Hus
med sig, indtil den er sikker paa at have et nyt i Beredskab til Indflytning. Er den
bleven en ældre, udvoksen Krebs, kan Byrden være stor nok: den Kong- eller
Trompetsnegleskal, der da oftest er Eremitkrebsens transportable Hus, er jo baade
tung og tyk — saa tyk, at man skulde anse den for saa godt et Værn mod Angreb,
at der intet yderligere Forsvar behøvedes.
Saaledes er det imidlertid ikke — og netop derfor hænder det saa ofte, at Ere-
mitkrebsen opgiver den Eneboertilværelse, hvortil Skæbnen skulde synes at have
bestemt den, og hvorefter den — lidet træffende — har faaet sit Navn. Som vi
skal se, er Eremitkrebsen netop et i høj Grad selskabeligt anlagt Væsen, der har
adskillige trofaste Venner og Omgangsfæller.
En af Eremitkrebsens hyppigste Husvenner er Aktinien eller Søanemonen, en
enlig, d. v. s. ikke kolonidannende og kalkbyggende Koral, hvis bløde, cylinderfor-
mede Legeme med den elegante, blomsterlignende Armkrans foroven omkring
Munden saa ofte ses paa de af Eremitkrebs beboede Skalhuse. At Søanemonen
gerne vil tage Plads oppe paa Krebsens Hus, er let forklarligt; den er jo selv et
stillesiddende eller kun lidet bevægeligt Dyr, som derved faar udmærkede Chancer
for at kunne gøre Smaarejser, hvorved Udsigterne til rigelig Næring forbedres, —
rent fraset, at der kan falde mangen en Smaabid af fra Husfællens Maaltider og
blive mange Smaaorganismer hvirvlede op ved Krebsens Bevægelser hen over den
mudrede Havbund. At Eremitkrebsen derimod godvillig skulde finde sig i, at den
Byrde, dens Hus i sig selv er, yderligere forøges ved, at en eller maaske flere frem-
mede Væsener tager Plads oppe paa Taget og skal slæbes med rundt, er paa For-
haand ikke saa indlysende; men Iagttagelser fra Akvarier, hvori man har studeret
dette Gensidighedsforhold, viser, at det gamle Princip »noget for noget« ogsaa gæl-
der mellem Eremitkrebs og Søanemoner, og at Korallen ikke for ingenting faar
gratis Rejser og lettere Adgang til Føde. I Neapels berømte Akvarium har man
saaledes ikke een, men mange Gange set, at Blæksprutter har angrebet Eremit-
krebs og været i Færd med at hale dem ud af deres Snegleskal for saa pludselig
at slippe Byttet og skyndsomst fjerne sig. Aarsagen til det saa heldigt afslaaede
Angreb var imidlertid ikke Eremitkrebsens Klosakse — thi dem kan Blækspruttens
Sugearme nok holde i Ave — men et Batteri af giftvæbnede Neldetraade, som Sø-
anemonens Arme oppe fra Sneglskallens Top rettede mod Fjenden. Belærte af egne
og af Slægtens Erfaringer angriber Blæksprutterne da ogsaa kun i Nødsfald, tvungne
af Sult, de Eremitkrebs, der har indgaaet Alliance med Søanemoner. De, der der-
imod ikke er saa heldige at have dette levende Forsvar paa deres Hus, er meget
efterstræbte.