Universets Undere
1. Bind

EREMITKREBS OG DERES HUSFÆLLER 425 At Eremitkrebsen er sig bevidst, hvilken udmærket Forbundsfælle den har i Sø- anemonen, fremgaar baade af Iagttagelser og Forsøg, man har anstillet. Man har f. Eks. taget en Eremitkrebs ud af Skallen, hvorpaa en Søanemone sad, og har stoppet Skallens Indgang fast til, hvorefter man saa Eremitkrebsen haardnakket anstrænge sig for at fjærne Forhindringen og tage sin gamle Skal med Husfællen paa Toppen i Besiddelse igen, selv om der rundt om laa nok saa mange tomme og passende store Snegleskaller, — der imidlertid ikke bar nogen Søanemone. Lyk- kedes det den ikke at faa den tilstoppede Aabning fri, resignerede den omsider og PRIDEAUX’S EREMITKREBS. Dyret har forladt den Snegleskal, hvori det sædvanlig- bor, og har søgt Skjul under en Sten. Paa dets Hoved og Klosakse har en Koloni af Rurer nedsat sig-. valgte sig en ny Skal; men næppe havde den da sat sig til rette deri, før dens før- ste Tanke var at faa sin gamle Huskammerat anbragt ovre paa den nye Skal. At Søanemonen i saadanne Tilfælde er meget villig til at flytte, fremgaar af den Let- hed, hvormed Krebsen ved Hjælp af sine Klosakse løsner Koraldyrets Sugeskive fra Skallen og transporterer det over paa sit nye Hus. Medens det er saa godt som umuligt med Magt at rive Søanemonen løs fra dens Underlag, uden at den gaar itu, foretager Eremitkrebsen hele Flytningen glat og uden mindste Besvær. Ogsaa naar en Eremitkrebs under normale Forhold af Pladshensyn maa indlogere sig i en ny, større Skal, tager den gerne sin »Lejer« med sig. Søanemonen er ikke den eneste Organisme, hvormed Eremitkrebsen har sluttet Venskab. Vore Fotografier viser, at ogsaa adskillige andre Havdyr nyder godt af dens Gæstfrihed. En Børsteorm af Nereidernes Gruppe søger ofte Skjul og Dækning 54 Universets Undere.